VVS-montør

VVS-montør søges til Dan Rasmussen VVS ApS i Storkøbenhavn. Drømmer du om en servicevogn, god løn og et stærkt socialt fællesskab?

VVS-montør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dan Rasmussen VVS ApS har brug for lige netop dig som faglært VVS-montør med kørekort, der kan arbejde selvstændigt, tænke ud af boksen, se løsninger og muligheder i stedet for problemer og bidrage med sin ekspertise.

Hos Dan Rasmussen VVS ApS er der plads til alle, som bidrager med stabilt fremmøde, en positiv tilgang og et smil på læben.

Dan Rasmussen VVS ApS er et over 40 år gammelt, familiedrevet VVS-firma med faste kunder og ordnede forhold.

Du får:
  • Naturligvis pension og fritvalgsordning samt feriepenge og alle andre ydelser efter overenskomsten.
  • Endvidere en udvidet sundhedsordning fra dag ét samt ikke mindst en attraktiv løn.
  • Derudover bliver du udstyret med arbejdsuniform og en fuldt indrettet servicevogn med komplet og opdateret værktøj.
  • Servicevognen er en nyere Ford Custom, der ligeledes er toptunet med faste og gængse materialer, som du selv løbende genopfylder.
  • Du udstyres ligeledes med en iPhone, idet firmaet håndterer digitale jobkort via Ordrestyring, hvor nødvendig oplæring naturligvis finder sted.
Det sociale:
  • Du kommer til at indgå i et team på 8-10 dygtige og ikke mindst imødekommende kolleger.
  • Dan Rasmussen VVS ApS fungerer godt sammen socialt på tværs af titler.
  • Dan Rasmussen VVS ApS afholder faste morgenmøder om fredagen, hvor alle firmaets medarbejdere mødes til socialt samvær.
  • Endvidere arrangeres en del sociale arrangementer i løbet af året.
Sådan bliver din arbejdsdag:
  • Om morgenen foretages digital registrering af tildelte ordrer hjemmefra.
  • Fremmøde på første adresse efter aftale.
  • Udførelse af primært servicearbejde hos firmaets faste kunder og boligselskaber i Storkøbenhavn.
  • Efter endt arbejde og digital håndtering af afsluttet jobkort følger dialog med kontoret om en ny opgave.
  • Løbende dialog og kommunikation med en servicechef.
Hvad venter du på?

Du kan nemt søge din nye stilling hos Dan Rasmussen VVS ApS på to måder: enten sende en e-mail til dr-vvs@dr-vvs.dk eller blot trykke på ”Ansøg”-knappen og sende dit CV.

Dan Rasmussen VVS ApS gennemgår alle ansøgninger, og alle ansøgere får naturligvis et svar.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dan Rasmussen VVS ApS
Location Icon
Adresse København
Email Icon
Email dr-vvs@dr-vvs.dk
Se stillingsopslag