Vil du løbe videre med stafetten i 'Bevæg dig for livet - Frederiksberg'?

Grib chancen for at blive projektleder i 'Bevæg dig for livet - Frederiksberg' og sæt dit præg på motion og idræt i byen. Er du klar til at løbe stafetten videre?

Vil du løbe videre med stafetten i 'Bevæg dig for livet - Frederiksberg'?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Siden 2018 har Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Idræt, DIF og DGI indgået i et vellykket partnerskab 'Bevæg dig for livet – Frederiksberg' med henblik på, at alle borgere på Frederiksberg har let og lige adgang til attraktive motions- og idrætsfællesskaber. Partnerskabet udløber som udgangspunkt i slutningen af 2027.

Frederiksberg Kommune søger en projektleder til at løbe videre med stafetten i 'Bevæg dig for livet - Frederiksberg' og skal også indgå som en del af driften på fritids- og folkeoplysningsområdet på Frederiksberg. Stillingen er placeret i kommunens Kultur- og Fritidsafdeling, men med mulighed for supplerende arbejdsplads hos DGI Storkøbenhavn, DIF eller andre samarbejdspartnere. Der er i første omgang tale om en projektansættelse til og med den 31. marts 2028.

Om stillingen

Du lander i et partnerskab, hvor der er etableret gode samarbejdsrelationer og fælles tilgange på en række områder. Dels i forhold til de relevante fagområder i kommunen (dagtilbud, skoler, byudvikling samt sundhed og forebyggelse). Dels i forhold til en bred vifte af idrætsaktører – både de store idrætsorganisationer lokalt og nationalt, lokale idrætsforeninger, aftenskoler og sociale foreninger – og den kommercielle sektor.

Dine opgaver bliver primært:

  • At arbejde videre på at opnå partnerskabets måltal om flere foreningsaktive på Frederiksberg – blandt andet med fokus på flere foreningsaktive børn.
  • At arbejde med idrætsudbydernes organisatoriske robusthed og udviklingskraft, blandt andet i forhold til at understøtte, at foreningslivet har tilstrækkelige frivillige kræfter at fundere Frederiksberg Kommunes aktiviteter på.
  • I forlængelse af det kommunale arbejdsprogram 'Sammen om Børn og Unges Trivsel' at etablere bæredygtige samarbejdsmodeller, der kan bidrage til, at især børn og unge på kanten af trivsel kan lande godt i fritidslivets fællesskaber.
  • At have fokus på at skabe flere gode samarbejdsmodeller med Sundhedscenter og plejehjem i forhold til at styrke seniorers og ældres motion og bevægelse i hverdagen.
  • At arbejde på tværs af og engagere de relevante fagområder i kommunen med fokus på at gøre flest mulige borgere idræts- og foreningsaktive.
  • At evaluere partnerskabets indsatser og projekter – blandt andet med henblik på at muliggøre, at gode samarbejdsmodeller og projekter kan drives videre efter 2027.
  • At sekretariatsbetjene den administrative styregruppe og den politiske følgegruppe, der er knyttet til partnerskabet. Der er afsat 500.000 kr. om året i udviklingsøkonomi til partnerskabet.

Projektledelsen vil ske i samarbejde med de nærmeste kollegaer og de mange samarbejdspartnere, der er knyttet til partnerskabet.

Din profil

  • Du har erfaring med klassisk projektledelse – herunder meget gerne erfaring med opstart af projekter med idræt og motion som omdrejningspunkt.
  • Du har gode samarbejdsevner og har mod på at bevæge dig væk fra skrivebordet og ud i organisationen og byen – og agere både medspiller og spilfordeler for de samarbejdspartnere, der kan bidrage til partnerskabets fokusområder og vision.
  • Du har kendskab til idræts-, fritids- og folkeoplysningsområdet enten i en kommune eller en idrætsorganisation – meget gerne med viden om borgernes idræts- og motionsvaner i en storby.
  • Du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.

Du kan orientere dig nærmere omkring Bevæg Dig For Livet – Frederiksberg via hjemmesiden:

Bevæg dig for livet

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er i første omgang en projektansættelse til og med marts 2028.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller før

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 10. august 2026 kl. 8.00

Samtaler forventes afholdt i uge 33-35.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidschef Camilla Jarltoft på caja01@frederiksberg.dk eller på telefon 2898 3006. Du kan også kontakte chefkonsulent Peter Jul Lange på pela14@frederiksberg.dk eller på telefon 2898 2018.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund.

Byens sjæl bygger på Frederiksberg Kommunes historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Frederiksberg Kommune er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, projektansættelse
Calendar Icon
Virksomhedens navn Frederiksberg Kommune
Location Icon
Adresse Smallegade 1, 2000, Frederiksberg
Calendar Icon
Kontaktperson Camilla Jarltoft
Email Icon
Email caja01@frederiksberg.dk
phone Icon
Telefon 2898 3006
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Smallegade 1, 2000, Frederiksberg

Se større kort