En ung mand på 36 år har behov for assistance og søger derfor en vikar som hjælper (M/K) til døgnvagter. Der er i udgangspunktet tale om et vikariat som følge af en længerevarende sygemelding. Perioden er tidsbegrænset, men længden er endnu ukendt.
Til daglig er jeg familiefar med et aktivt liv. Jeg bor i hus med min hustru og vores drenge på snart tre og seks år.
Jeg er i gang med en omskoling og læser derfor til lærer på Absalon i Roskilde. I min fritid er jeg fodboldtræner. Derfor er der ofte aktiviteter ude af huset, men dagen kan ligeledes gå med aktiviteter i hjemmet.
Gennem livet har jeg været, og er, nysgerrig af natur. Det har ført til, at jeg nu har lidt af et uddannelseskatalog bag mig; senest er jeg uddannet Cand. soc. i Arbejdslivsstudier & Psykologi fra Roskilde Universitet.
Jeg har et handicap, der hedder CP. Det er et handicap, der kan ramme meget forskelligt. I mit tilfælde gør det, at jeg sidder i elektrisk kørestol.
Du skal derfor, kort sagt, fungere som en forlængelse af mine arme og ben. Det betyder, at du skal hjælpe mig med at gøre de ting, jeg ikke selv kan. Jobbet består derfor i praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje.
Du skal hjælpe mig med at få min dagligdag til at fungere. Du skal med andre ord assistere med de ting, jeg ikke selv kan udføre, hvilket er forventeligt i en normal hverdag hos en aktiv, selvstændig person og forælder med dertilhørende familie og liv uden et handicap.
Jeg forventer, når du er på vagt, at du kan affinde dig med min dagligdag, og at du kan være på, såvel som en flue på væggen, når der er behov for det – altså at du kan tilsidesætte egne behov, når du er på job.
Om dig:- Du har en positiv tilgang, herunder adfærd og attitude, og er mødestabil.
- Du er ansvarsbevidst og forstår frihed under ansvar. Herunder er du selvstændigt i stand til at løse opgaven, når du ved hvordan og kan se behovet.
- Du har situationsfornemmelse og tilpasningsevne.
- Du har humor og er løsningsorienteret.
- Du kan fremvise ren børne- og straffeattest under hele ansættelsen.
- Du dækker ind ved sygdom, ferie m.m. – uanset dine primære vagter og rul.
- Du er fleksibel og trives omkring børn.
- Du er habil i at forstå og tale dansk.
- Du er nogenlunde jævnaldrende.
- Du kan se dig her i længere tid – et år eller gerne mere.
- Du har kørekort kategori B og må køre manuelt gear. Det er en fordel, hvis du har adgang til bil, men ikke et krav.
- Det er en fordel, hvis du ikke har “ti tommelfingre”.
- Hjælpererfaring er ikke nødvendigt, men du har gåpåmod og er imødekommende.
- Du er ikke-ryger og som minimum ikke på arbejde.
Jeg søger en vikar til fast rul, til hverdagsvagter. Derudover kan det selvfølgelig afvige ved sygdom m.m. Dermed kan der også forekomme weekendvagter.
Hverdagsrullet vil bestå af tre uger og køre i et fast rul. Du vil således få en fast hverdag om ugen på 24 timer i gennemsnit. De efterfølgende uger suppleres så med yderligere en dag af enten 24 eller 12 timer.
For dig betyder det, at du i uge 1 har onsdag kl. 07-07. I uge 2 har du onsdag og torsdag kl. 07-07 begge dage. I uge 3 har du onsdag kl. 07-07 og fredag kl. 07-19.
Derefter starter rullet forfra. Dette giver ca. 36 timer i gennemsnit pr. uge.
Lyder det interessant? Så er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med foto og CV til: helpbpa4@gmail.com
Skriv i emnefeltet: Sygdomsvikar Høje Taastrup
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Der vil eventuelt forekomme prøvevagt(er) inden da.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Hører du ikke noget inden for rimelig tid, er din ansøgning ikke kommet i betragtning. Derfor slettes dine oplysninger i den forbindelse.
Ansættelse: Sker gennem BPA Support ApS, og lønnen følger Høje-Taastrup Kommunes takster.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på 70 70 70 56 (mandag-torsdag kl. 8.30 – 15.00 eller fredag kl. 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
BPA Support
Hos BPA Support administrerer BPA Support ApS BPA-ordninger i hele Danmark. BPA Support ApS arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er BPA Support ApS' arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning inden for deres BPA-ordninger.
BPA Support ApS' mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af BPA Support ApS' virksomhed, og BPA Support ApS er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke BPA Support ApS' virksomhed med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag.
Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp til personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder.
Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser BPA Support ApS følger og aflønner efter. Alle oplysninger om løn vil naturligvis være tilgængelige via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og BPA Support ApS vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER
Kørekort:
B, Almindelig bil