Vikariat i dansk
Gentofte HF søger en vikar i dansk, der hurtigt og i en kortere periode kan overtage to danskhold. Både ansøgere med og uden pædagogikum vil komme i betragtning.
Som underviser på Gentofte HF bliver du en del af et tæt og velfungerende samarbejde med både kolleger og elever. Du får fra start tilknyttet en nærmeste leder samt en lærermentor, der understøtter din faglige og pædagogiske udvikling.
Gentofte HF er en toårig HF-uddannelse med cirka 420 elever og 50 ansatte. Gentofte HF har et stærkt fokus på faglighed, trivsel og skolekultur, og Gentofte HF ser læring som noget, der opstår i et forpligtende fællesskab. Derfor arbejder Gentofte HF målrettet med at udvikle skolen som et fælles projekt, hvor både medarbejdere og elever bidrager aktivt.
Gentofte HF er en overskuelig og velfungerende skole med snart 100-års jubilæum, smukt beliggende ved Gentofte Sø og med en stærk lokal forankring, både uddannelsesmæssigt og kulturelt.
I ansøgningen bedes du angive, om du søger fuldtid eller deltid.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Pors på e-mail: ap@ghf.dk.
Ansøgning sendes og stiles til rektor Anders Pors. Der afholdes samtaler løbende.