Huset tilbyder et livligt og spændende arbejdsmiljø i et hus, hvor arbejdsdagene sjældent minder om hinanden. Udover at være en natklub med høje ambitioner, er Huset også en restaurant, der afvikler forskellige koncepter som Babylon Chess Club og Fireside Talks samt diverse events og arrangementer.
Tidligere erfaring som runner er en fordel, men ikke et krav.
For nye medarbejdere med ingen eller lidt erfaring sørger Huset selvfølgelig for en grundig oplæring, så du bliver klædt ordentligt på til opgaven. Du får adgang til Husets læringsplatform via en app, hvor du finder instruktionsvideoer om diverse procedurer, Husets personalehåndbog og meget mere. Det forventes, at alle medarbejdere – nye som erfarne – bruger appen regelmæssigt for at holde sig opdaterede på nye produkter, procedurer og ændringer.
Der er rig mulighed for at blive udfordret, lære nyt og rykke videre.