Vi søger en dygtig kollega til budgetteamet i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement

Er du en dygtig fuldmægtig med interesse for finanslov og budget? Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement søger en kollega til at drive Danmarks grønne omstilling.

Vi søger en dygtig kollega til budgetteamet i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vær med, når Danmark skal gennemføre en historisk grøn omstilling.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger en fuldmægtig, som ønsker at være med til at udføre det store implementeringsarbejde for et Grønt Danmark. Du vil skulle arbejde med finanslovs- og budgetopgaver i Koncernstyring og Koncernøkonomi.

Om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Danmark står over for en historisk forandring af vores landskab, natur og landbrug. I Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø med nogle af de største samfundsopgaver i de kommende år – fra implementeringen af Grøn Trepart og naturgenopretning til udviklingen af fremtidens landbrug og dyrevelfærdsområdet heriblandt gennem arbejdet med grisefireparten.

De kommende år skal store politiske aftaler omsættes til konkret virkelighed. Arealer skal omlægges, natur, biodiversitet og dyrevelfærd skal styrkes, og landbruget skal udvikles inden for nye nationale og europæiske rammer.

Det er opgaver med stor betydning for Danmark – og du får mulighed for at være med til at omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater.

Om kontoret
Sammen med en masse gode kollegaer i Koncernstyring og Koncernøkonomi kommer du til at være med til at understøtte ministeriets samlede drift. Du vil desuden være med til at sikre, at de mange initiativer i aftalen implementeres, så der er sammenhæng mellem opgaver og bevilling.

Kontoret består af cirka 20 medarbejdere og to kontorchefer. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lægger vægt på godt samarbejde, faglig sparring og holdånd. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejder tæt sammen om at løse opgaverne effektivt og sætter pris på, at alle tager ansvar for at byde ind med mulige løsninger.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Du kommer til at indgå i tværfaglige samarbejder med dine kollegaer i departementet og ministeriets to styrelser, hvor den statslige økonomi møder teknisk faglighed, jura og den politiske kontekst. Du vil blive en del af budgetteamet, hvor du og fem kollegaer udarbejder aktstykker til forelæggelse for minister og Folketinget, præsenterer udgiftsopfølgninger for departementets ledelse samt bidrager til forslag til finanslov.

Herudover vil meget af hverdagen gå med at sikre, at budget- og bevillingsmæssige forhold er belyst i andre kontorers forelæggelser, faglige notater med videre. Du vil derfor også skulle forberede og deltage i møder og samarbejde med kollegaer internt og i ministeriets to styrelser.

Du vil således komme til at være del af et tæt samarbejde på tværs af hele ministeriet, herunder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen, der begge har væsentlige roller med faglige og juridiske bidrag til opgaveløsningen.

Om dig
Du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse eller lignende og eventuelt et par års erfaring fra et andet departement, en statslig styrelse eller måske en kommunal økonomifunktion.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, har en god økonomisk forståelse og en praktisk tilgang, som kan omsætte relevante problemstillinger til håndterbare løsninger.
  • Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde fremdriften i alle sager, også når tingene på visse områder går stærkt.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende i forhold til at inddrage og danne relationer med kollegaer i de andre kontorer, styrelser og ministerier. Du synes, det er spændende at samarbejde med respekt for andre fagligheder og finde løsninger på tværgående problemstillinger.
  • God formidler: Du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist på skrift og i overskuelige tabeller.
  • God kollega: Du bidrager som holdspiller og er en god kollega, men er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar. Du motiveres af at se, hvordan teamets tekniske bidrag til opgaveløsningen medvirker til eksekveringen af ministeriets samlede mål.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilbyder dig

  • Et udfordrende job på et politisk prioriteret område.
  • Gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine personlige kompetencer.
  • Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og et udbredt samarbejde om opgaveløsningen.
  • Oplæring i bevillingsregler og det statslige budgetsystem.
  • Gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingen er til besættelse per 1. december 2026, eller tidligere hvis det er muligt.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Koncernstyring og Koncernøkonomi Cathrine Mary Jørgensen på telefon 51 27 18 77.

Sådan søger du stillingen
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. oktober 2026. Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, karakterer fra gymnasiet, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer at holde samtaler i uge 44, den 27. og 28. oktober 2026.

Der vil være en opgave som en del af rekrutteringsprocessen. Dette vil blive præciseret ved indkaldelsen.

Stillingen kan være forbundet med et krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø glæder sig til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid fuld tid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Location Icon
Adresse Holmens Kanal 22, 1060, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Cathrine Mary Jørgensen
phone Icon
Telefon 51 27 18 77
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Holmens Kanal 22, 1060, København K

Se større kort