Bliv en del af holdet, der beskytter dem, der beskytter Danmark! Er du korporal eller konstabel og klar til at tage ansvar for Danmarks sikkerhed? Som militær vagt ved Forsvarets Efterretningstjeneste bliver du en vigtig del af den daglige beskyttelse af kritiske funktioner og personer.
Har du det mentale overskud samt den psykiske og fysiske robusthed, der kræves i en krævende sikkerhedstjeneste? Kan du handle med myndighed og samtidig møde mennesker med ro, respekt og imødekommenhed? Er du sikkerhedsbevidst, handlekraftig og i stand til at bevare overblikket - også når presset er højt? Så er det måske dig, Forsvarets Efterretningstjeneste søger som Forsvarets Efterretningstjenestes nye militære vagter i FE.
Du får udfordringer og plads til at udvikle digForsvarets Efterretningstjeneste (FE) er en helt særlig arbejdsplads med et unikt miljø, hvor fokus på sikkerhed og service er i højsædet. Du vil blive en vigtig spiller i et operativt sikkerhedsmiljø, hvor dedikerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau stiller krav til holdninger og professionalisme. Forsvarets Efterretningstjeneste ønsker derfor dig, der skal kunne bidrage til en tydelig korpsånd, som positivt understøtter Forsvarets Efterretningstjenestes opgaveløsning, som er centreret om at være Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig. Du vil blive en del af et rutineret team af vagtfolk med en solid faglig baggrund.
Dine kollegaer er servicemindede, beslutningskompetente og evner at finde kvalificerede faglige løsninger. Teamet er kendetegnet ved at være gode til at samarbejde, kommunikere og handle helhedsorienteret. Forsvarets Efterretningstjeneste tilbyder tjeneste i et team, der har fokus på høj faglighed, og hvor muligheden for udvikling af faglige kompetencer inden for sikkerhedsområdet vægtes højt.
Du og din baggrund er vigtigForsvarets Efterretningstjeneste forestiller sig, at du har en bred erfaring som Korporal (M113) eller Konstabel/Overkonstabel (M112), og gerne med kendskab til vagttjeneste fra andre dele af Forsvaret, hvor for eksempel tjeneste som militærpoliti kunne være en relevant baggrund. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har bestået bevogtningsuddannelsen. Derudover ser Forsvarets Efterretningstjeneste gerne, at du har solid praktisk erfaring med førstehjælp samt håndtering af håndvåben. Du skal have kørekort til minimum kategori B.
Forsvarets Efterretningstjeneste ser også gerne, at en ny kollega:
- Har kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, helhedsorientering og beslutningstagning.
- Er en naturlig autoritet kombineret med imødekommenhed.
- Er rummelig og fordomsfri.
- Har stærk situationsfornemmelse.
- Har personligt gåpåmod og er nysgerrig af natur.
- Har interesse og lyst til at arbejde med sikkerhed.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Forsvarets Efterretningstjeneste opnår sin viden gennem målrettet efterretningsarbejde og anvender sin viden til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør Forsvarets Efterretningstjeneste ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale IT-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.
Forsvarets Efterretningstjeneste stræber efter at omsætte sin viden til effekt. Forsvarets Efterretningstjenestes målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Forsvarets Efterretningstjenestes viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.
Tjeneste i vagtcentralen bestrides som kontinuerlig tjeneste af 12 timers varighed, og du kommer til at indgå i en fast vagtturnus.
Du vil være underlagt en vagtholdsleder, som er foranstillet for det øvrige personel på vagtholdet.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationerStillingen er værnsfælles. Stillingen er klassificeret som en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes både som tjenestemand og som overenskomstansat.
Løn og vilkår er for konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet reguleret ved den til enhver tid gældende CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
For ansøgere i Hæren er løn og vilkår reguleret ved overenskomsten mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være Forsvarets Efterretningstjeneste i Dragør eller København. Fra 2028 vil dit faste tjenestested være København/Svanemøllen.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af blandt andet særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser - herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Sådan søger du stillingenAnsøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse, skal du sende via stillingsopslaget på www.fe-ddis.dk.
Send din ansøgning, hvis du kan se dig selv som Forsvarets Efterretningstjenestes kommende kollega i Vagten ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Ansættelsessamtaler afvikles løbende.
Har du yderligere brug for oplysninger om stillingen, kan du kontakte den lokale Rekrutteringspartner på 23255@ddis.dk.
På www.fe-ddis.dk kan du tilgå oplysninger om FE’s opgaver og værdier samt yderligere information og ansættelsesmæssige forhold.