Universitetspraktikanter til Center for Folkeskole - Forårssemestret 2027

Vil du afprøve din akademiske værktøjskasse i en politisk styret organisation? Undervisningsministeriet søger nu universitetspraktikanter til Center for Folkeskole for forårssemestret 2027.

Universitetspraktikanter til Center for Folkeskole - Forårssemestret 2027

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du afprøve din akademiske værktøjskasse i en politisk styret organisation? Og har du lyst til at arbejde med opgaver, der gør en forskel for børn og unges trivsel og læring og folkeskolen?

I Center for Folkeskole i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger Undervisningsministeriet universitetspraktikanter til forårssemestret. Som praktikant får du et bredt indblik i styrelsens arbejdsopgaver, en god forståelse for centraladministrationens rolle - og ikke mindst mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver, der har stor betydning. Du får derudover erfaring med at omsætte teori og metode til praksis i en samfundsrelevant kontekst.

Dine arbejdsopgaver

Som praktikant bliver du tilknyttet et af Undervisningsministeriets teams, hvor du med sparring fra dine kolleger kommer til at beskæftige dig med opgaver, der relaterer sig til aktuelle projekter og politiske områder. Du vil både følge længerevarende opgaver og bidrage til centrets løbende drift. Typiske opgaver kan være:

  • Bidrage til arbejdet med Folkeskolens Kvalitetsprogram – fx i arbejdet med at udvikle nye læreplaner som led i Fagfornyelsen. Derudover bidrage til løbende at understøtte arbejdet i de nedsatte fagudvalg samt rådgivningsgruppe for folkeskolens fagplaner, kommunikation om Fagfornyelsen og inddragelse af praktikere og videnspersoner mv.
  • Kvantitative og kvalitative analyser – fx erfaringsopsamlinger fra politiske initiativer på folkeskoleområdet eller input fra praksisfeltet.
  • Implementering af initiativer i forlængelse af politiske aftaler– eksempelvis digitalisering i folkeskolen, styrkelse af udsatte børn og unges skolegang og reduktion af skolefravær og viden om inkluderende læringsmiljøer og undervisningsmiljø.
  • Tilsynsopgaver – fx analyse og vurdering af kommuners kvalitetsaftaler med specialundervisningstilbud.
  • Skriftlige leverancer – udarbejdelse af notater, ministersager og andet beslutningsgrundlag.
  • Kommunikation og vejledning – til kommuner, skoler og borgere.
  • Samarbejde med interessenter og parter – både internt og eksternt.
  • Praktiske og koordinerende opgaver – fx mødeforberedelse, informationssøgning, kontraktudarbejdelse og fakturahåndtering.

Om dig

Undervisningsministeriet søger en eller flere praktikanter, der er i gang med en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse (fx statskundskab, sociologi, politik & forvaltning, uddannelsesvidenskab eller lignende).

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • Arbejder analytisk, systematisk og selvstændigt.
  • Har sans for detaljer og leverer opgaver i høj kvalitet til tiden.
  • Har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt.
  • Er god til at bevare overblikket – også når det går stærkt.
  • Er en positiv og samarbejdsorienteret kollega.

Om os

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har til opgave at understøtte politiske aftaler og lovgivning udmøntes i praksis, og at skoler og uddannelsesinstitutioner leverer høj kvalitet og efterlever reglerne. Undervisningsministeriet arbejder blandt andet med regeludvikling, implementering, vejledning, tilsyn, kvalitetsudvikling og samarbejde med sektoren.

Center for Folkeskole har det samlede ansvar for fagligt indhold og kvalitet på folkeskoleområdet – herunder lovgivning, implementering, faglig udvikling og indsatser målrettet udsatte børn og unge.

Centret består af ca. 80 medarbejdere fordelt på seks teams:

  • Team Fagfornyelse
  • Team Fagkonsulenter
  • Team Undervisning og Overgange
  • Team Rammer og Styring
  • Team Specialundervisning og Inkluderende Læringsmiljøer

Du vil blive en del af et godt kollegialt fællesskab med ugentlige teammøder med morgenmad og sociale aktiviteter som morgensang, badeklub og fredagshygge. Der bliver, så vidt muligt, ansat flere praktikanter, som du også kan dele oplevelser og eventuelle spørgsmål med.

Du bliver tilknyttet ét team og får en praktikmentor, som følger dig gennem forløbet. Forud for praktikstart modtager du en introduktionsplan, der hjælper dig godt i gang – både fagligt og socialt.

Praktikvilkår

Praktikperioden er den 1. februar 2027 – 31. juni 2027 (kan tilpasses dit studie). Omfanget af praktikken kan tilpasses krav fra dit uddannelsessted og øvrige forpligtelser. Undervisningsministeriet tilrettelægger praktikforløbet, så du har mulighed for at skrive en praktikopgave eller lignende.

Honorar: Praktikken er ulønnet og meritgivende (hvis muligt via dit studiested).

Arbejdssted: Kalvebod Brygge 47, København V.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte fuldmægtig Mette Michelsen - tlf. 21 33 99 70.

Hvis du vil vide mere om at være praktikant i ministeriet, kan du finde information her.

Du kan læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på hjemmesiden http://www.stukuvm.dk eller generelt om Undervisningsministeriet på http://www.uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift senest den 11. oktober 2026. I ansøgningen bedes du skrive, hvor mange ECTS-point dit praktikophold skal udgøre.

Undervisningsministeriet forventer at afholde samtaler i uge 42-43.

Undervisningsministeriet glæder sig til at høre fra dig.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 11.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 25.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Praktik
Calendar Icon
Virksomhedens navn Undervisningsministeriet
Location Icon
Adresse Kalvebod Brygge 47, 1560, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Michelsen
phone Icon
Telefon 21 33 99 70
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kalvebod Brygge 47, 1560, København V

Se større kort