Vil du være med til at udvikle statens nye AI-platform, som skal understøtte mere end 60.000 medarbejdere på tværs af staten? Har du lyst til at arbejde med moderne softwareudvikling og AI-teknologi i et ambitiøst udviklingsteam? Så er du måske Økonomistyrelsens nye softwareudvikler til StatGPT.
Om stillingen
StatGPT er statens kommende fælles AI-assistent, som stiller sprogmodeller og AI-værktøjer til rådighed for mere end 100 statslige institutioner og 60.000 medarbejdere. Løsningen er under hastig udvikling frem mod landsdækkende udrulning, og Økonomistyrelsen søger to softwareudviklere, der kan være med til både at videreudvikle platformen og sikre stabil drift.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af udviklere og AI-specialister, hvor du får stor indflydelse på tekniske løsninger og prioriteringer. Samtidig får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende teknologier inden for AI og moderne platformudvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Bidrage til platformens stabilitet, sikkerhed og skalerbarhed
- Bidrage til at udvikle ny funktionalitet, herunder integrationer til interne og eksterne systemer
- Omsætte forretningsmæssige behov til tekniske løsninger med høj værdi for brugerne.
Du kommer ikke til at stå alene. Du bliver en del af et erfarent team, hvor du får tæt sparring fra seniorudviklere og AI-specialister.
Om dig
Økonomistyrelsen forestiller sig, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for f.eks. datalogi, softwareudvikling, datamatik eller lignende. Endnu vigtigere er det, at du har lyst til at udvikle robuste løsninger og lære nyt i et felt, der udvikler sig hurtigt.
Økonomistyrelsen lægger vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine leverancer
- Er nysgerrig, læringsparat og motiveret af komplekse problemstillinger
- Samarbejder åbent med kolleger og bidrager konstruktivt til fælles løsninger
- Kan omsætte bruger- og forretningsbehov til tekniske løsninger.
Det kan være en fordel, hvis du har erfaring med fullstack-udvikling i f.eks. Python, TypeScript eller Node.js samt opsætning af AI-services som modelrouting, RAG og vektorsøgning, dokumentbehandling og MCP-servere. Måske har du også erfaring med Docker, Kubernetes eller Azure? Derudover er det vigtigt med en forståelse for det høje niveau af datasikkerhed og compliance-krav i en offentlig myndighedskontekst.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er en dygtig udvikler med lyst til at lære og hjælpe med at forme fremtidens AI-løsninger i staten.
Om Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen har ca. 400 medarbejdere, og som del af Finansministeriets koncern arbejder Økonomistyrelsen for en effektiv og sammenhængende stat. Økonomistyrelsens kerneopgave er at tænke på tværs og levere fælles løsninger, der gør det nemmere for de statslige institutioner at fokusere på deres kerneopgaver.
Du bliver en del af StatGPT-teamet i Kontor for Nye Løsninger og Sikkerhed, som er blandt de få offentlige udviklingsmiljøer, der selv udvikler og drifter en moderne multi-tenant AI-platform i produktion.
Teamet består af både tekniske og forretningsorienterede profiler, og Økonomistyrelsen arbejder tæt sammen om at skabe den bedst mulige løsning for hele staten. Økonomistyrelsen har en kultur præget af faglighed, ansvarlighed, sparring og åbenhed, hvor der er plads til både store ambitioner og hjælp til hinanden, når udfordringerne opstår.
Hos Økonomistyrelsen betyder tilstedeværelse sammen med Økonomistyrelsens kollegaer meget. Økonomistyrelsen mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil Økonomistyrelsen gerne sikre fleksibilitet for Økonomistyrelsens medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Økonomistyrelsen fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Lead Christian Clausen på telefon 2974 6697 eller e-mail chrcla@oes.dk.
Ansøgning
Økonomistyrelsen søger to kandidater. Økonomistyrelsen ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest mandag den 10. august.
Økonomistyrelsen forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde Økonomistyrelsens nye kollegaer velkommen den 1. oktober.
Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så Økonomistyrelsen kan se, hvilken tankegang, du har brugt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Økonomistyrelsen ser frem til at læse din ansøgning.