Drømmer du om et arbejdsliv med høj faglighed og reel indflydelse på din hverdag? Hos Københavns Kommune får du en selvstændig og meningsfuld hverdag, hvor du gør en mærkbar sygeplejefaglig forskel for borgere i eget hjem.
Flere og flere borgere i København har brug for sygepleje i eget hjem – i kortere eller længere perioder af deres liv. Som udekørende sygeplejerske spiller du en afgørende rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og tryghed i borgernes forløb.
Lige nu søger Københavns Kommune flere sygeplejersker til dag- eller aftenvagt i Hjemmeplejen/Sygeplejen i Københavns Kommune. Du får indflydelse på din vagtplan, og det forventes, at du indgår i weekendvagter hver tredje eller fjerde weekend. I dagvagt foregår besøgene på cykel.
Det vigtigste er, at du har interesse for den geriatriske borger, og at du ønsker at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer til at hjælpe ældre københavnere i eget hjem. Hvis du derudover har kendskab til geriatri, medicinske sygdomme og/eller psykiatri, er det kun en fordel.
Ring eller send en SMS direkte til Københavns Kommune på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Bliv en vigtig nøglespiller i de ældres liv
Du får ansvar for borgerens samlede forløb med fokus på forebyggelse, sundhedsfremme og høj klinisk kvalitet. Du får lov at bruge hele din faglighed og til at træde i karakter – især, når situationerne er komplekse og kræver overblik og handlekraft.
Ofte tager du på besøg, når der er behov for særlige sygeplejefaglige kompetencer. Borgeren har måske tidligere haft besøg af hjemmeplejen, men der er forværring i tilstanden, og du skal nu bruge dit kliniske lederskab og beslutningstagen til at igangsætte den rette behandling samt skabe tryghed og ro omkring forløbet for borgeren og for dine kolleger.
Københavns Kommune søger derfor dig, der ønsker at bruge dine faglige kompetencer til at:
- tage helhedsansvar for borgerens forløb med fokus på ressourcer, livskvalitet og individuelle behov
- indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med en bred vifte af sundhedsfaglige aktører, for eksempel egen læge og hospitaler
- udøve sygepleje på et højt, selvstændigt niveau med faglig frihed og ansvar i opgaveløsningen
- bidrage til udvikling af fremtidens sundhedspersonale gennem vejledning og undervisning af sygeplejestuderende og kolleger
- varetage akutte opgaver såsom pludseligt ændret almentilstand, KAD-problemer eller fald
Få fokus på faglig fordybelse og udvikling
Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, der støtter din faglige udvikling og bakker op. Som udekørende sygeplejerske får du mulighed for at følge borgerforløb over tid og blive en betydningsfuld del af hverdagen for mennesker med komplekse og varierede sundhedsudfordringer.
Dette giver et solidt grundlag for faglig fordybelse og udvikling inden for blandt andet sårpleje, diabetes, lungesygdomme, palliativ pleje og terminale forløb.
Her er gode muligheder for efteruddannelse eller kurser, så du – udover din daglige udvikling gennem opgaverne – kan styrke dine kompetencer og udvikle dig i rollen. Det kunne for eksempel være en diplomuddannelse inden for sårpleje, palliation eller borgernær sygepleje. I samarbejde med ledelsen finder I ud af, hvilke muligheder der er for kompetenceudvikling, og hvad der giver mening i forhold til både din faglige udvikling og arbejdspladsens behov.
Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor videndeling, sparring og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Komplekse opgaver og stærkt fagligt fællesskab
Du træder ind i en hverdag, hvor opgaverne er varierede og til tider komplekse. Det kræver kreative og fagligt funderede løsninger på nye udfordringer.
Du står aldrig alene, da du bliver en del af et fagligt stærkt kollegialt fællesskab bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre faggrupper som farmaceuter og terapeuter samt forebyggelseskonsulenter. Herudover samarbejder du også med medarbejdere fra 1813 og vagtcentralen.
Hjemmeplejen/Sygeplejen er delt op i fem enheder, som hver har både dagvagt- og aftenvagtgrupper:
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Bispebjerg/Nørrebro
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Amager
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby
- Hjemmeplejen/Sygeplejen Indre By/Østerbro
Er der noget, Københavns Kommune ikke har fået fortalt?
Så ring til Københavns Kommune med dine spørgsmål på 30 50 32 52 – eller send en sms. Du kan søge ved at udfylde ansøgningsskemaet med ønsker til for eksempel vagtlag og område af byen. Vælger du flere vagtlag eller områder, øger du dine chancer for samtale.
Lige nu er der flest ledige stillinger i dagvagt, men det er også muligt at søge i aftenvagt og i nattevagt. Det er dog et krav, at man har et gyldigt kørekort for at arbejde i nattevagt – nogle steder også for aftenvagten.
Der er også mulighed for at arbejde som udekørende sygeplejerske i Den Sociale Hjemmepleje eller som sygeplejerske på et af Københavns Kommunes 39 plejehjem eller specialiserede centre, som fordeler sig over samme fem områder: Se kort over København og find plejehjem tæt på dit hjem.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Københavns Kommune indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelserne.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden:
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil Københavns Kommune tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som for eksempel positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Ansøg senest søndag den 11. oktober 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommunes hverdag handler om mennesker. Se mere om Københavns Kommunes hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.