Turistguide med buskørekort

Er du klar til at guide turister gennem Danmarks historie fra busruden? Hamlet Tours søger en engageret turistguide med buskørekort til sæsonen 2027.

Turistguide med buskørekort

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hamlet Tours tilbyder et sommer- eller deltidsjob, hvor man kan dyrke Danmarks historie og blive en del af et dedikeret team.

Jobbet består i at køre små grupper af turister fra hele verden fra København rundt til de historiske seværdigheder i Helsingør, Hillerød og Roskilde. Undervejs skal den ansatte fortælle om Danmark og seværdighederne samt besvare turisternes spørgsmål.

Udover glæden ved at vise Danmark frem og berette om kongerigets historie, får den ansatte lejlighed til at lære om turistbranchen og opnå erfaring med at køre bus.

Jobbet er velbetalt. Der er en overenskomstmæssig timeløn, og dertil kan der være drikkepenge fra turisterne, hvis de synes, at arbejdet udføres godt.

Ansættelsen er tidsbegrænset og gælder for sæsonen 2027 med start fra april.

KVALIFIKATIONSKRAV

  • Erhvervskørekort til bus
  • Engelsk og dansk på højt niveau
  • Talent for at formidle og underholde
  • Erfaring med at styre en gruppe og holde en skarp tidsplan. Eksempelvis erfaring som guide, underviser, befalingsmand eller lignende
  • Stor almen viden om det danske samfund og dansk historie
  • Præsentabel, ordentlig og ansvarlig

ALLE kvalifikationer skal opfyldes. Har man ikke erhvervskørekort til bus, er det muligt at tage dette som en arbejdsmarkedsuddannelse inden for nogle måneder. Man kan først tiltræde jobbet, når man har gennemført erhvervschauffør-uddannelsen og er i besiddelse af de nødvendige kort (kørekort, EU-bevis og førerkort).

ARBEJDSTID

Hamlet Tours aftaler sammen, hvor mange ture den ansatte skal køre fra måned til måned. Der vil være mest at lave i perioden maj-september, hvor jobbet kan komme op på fuld tid, hvis dette ønskes. Man kan også arbejde et mindre antal dage om måneden, hvis det passer bedre.

Det skal dog bemærkes, at arbejdsdagene er lange (typisk cirka 11 timer). Der kan ikke afviges fra dette, da det er den varighed, Hamlet Tours’ ture har.

MØDESTED

Busserne er parkeret tæt ved Vangede Station, som er mødestedet, når man skal ud at køre.

ANSØGNING

Hamlet Tours ser frem til at modtage ansøgninger, hvor interessen begrundes, kvalifikationerne uddybes, eventuelt tidligere erfaringer med turisme og/eller buskørsel beskrives, samt ønsker til arbejdstid angives. Desuden bedes der vedhæftes et CV. Virksomheden afholder samtaler løbende.

Spørgsmål kan rettes på mail til info@hamlettours.com.


OM VIRKSOMHEDEN

Hamlet Tours laver historiske sightseeing-ture. Virksomheden er en lille virksomhed med cirka 12 ansatte, som alle er dedikerede til at give Hamlet Tours' gæster en god oplevelse under deres besøg i Danmark. Virksomhedens rating er 4,9 ud af 5 stjerner på Tripadvisor i 2026. Detaljer om turene og virksomheden kan ses på www.hamlettours.com.

Brordrupvej 39, 4621 Gadstrup
www.hamlettours.com
info@hamlettours.com
CVR-nummer 30 68 69 50

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hamlet Tours
Location Icon
Adresse Lyngbyvej 102, 2100, København Ø
Email Icon
Email info@hamlettours.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lyngbyvej 102, 2100, København Ø

Se større kort