ATAK A/S søger en Trainee til sit kontor på Østerbro. Stillingen henvender sig til den, der er ambitiøs, nysgerrig og klar til at lære – og som trives bedst, når ingen dage er ens.
Dine opgaverSom Trainee bliver man en del af et tværfagligt team og får en hverdag med stor variation. Arbejdsopgaverne vil være fordelt mellem kundeservice og ORM/SEO-GEO.
SAFEonNET: Traineen vil arbejde på konkrete sager relateret til digital chikane, identitetstyveri og digitale krænkelser. Her kombineres kommunikation, jura og krisehåndtering med reelle cases, hvor man får indsigt i, hvordan både mennesker og virksomheder beskyttes online.
Online Reputation Management (ORM): Arbejde med at beskytte og forbedre virksomheders digitale omdømme gennem strategi, analyse og publicering af positivt, autentisk indhold.
SEO / GEO-marketing: Opbygning af synlighed i søgemaskiner og lokalområder, udarbejdelse af analyser og optimering af kunders online tilstedeværelse.
(SAFEonNET er ATAK A/S' forsikringsløsning, som hjælper både virksomheder og privatpersoner med at håndtere og forebygge digitale trusler. Løsningen anvendes i samarbejde med nogle af Danmarks største forsikringsselskaber.)
Den ideelle kandidatKandidaten er ikke bange for ansvar og motiveres af at lære hurtigt og skabe resultater. Den rette person vil have fart på og kan lide, at dagen både kan byde på analyse, problemløsning, kommunikation og direkte kontakt med kunder.
ATAK A/S forventer, at kandidaten:Har interesse for marketing, kommunikation, IT eller digital sikkerhed.
Arbejder struktureret og tænker selvstændigt.
Behersker dansk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt, og kan kommunikere klart og professionelt.
Trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og opgaverne varierer meget.
Har et naturligt drive og lyst til at udvikle sig.
SEO.
CMS-systemer (fx Shopify eller WordPress).
Kundekontakt eller sagsbehandling.
Et godt kendskab til svensk og/eller norsk og evnen til at kommunikere på sproget.
Et oplæringsforløb med erfarne specialister inden for SEO, ORM og digital sikkerhed.
En hverdag med meget ansvar og stor variation.
Et tæt team med ambitiøse kolleger, der støtter og udfordrer hinanden.
Grundig oplæring i interne systemer og arbejdsgange.
Et forløb med stejl læringskurve og mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Forløbet er et lønnet traineeprogram på seks måneder med henblik på efterfølgende overgang til en stilling som specialist.
Om ATAK A/SATAK A/S er et bureau i rivende udvikling, som består af kommunikationsbureauet ATAK Nordic, det digitale marketingbureau ATAK Digital og forsikringsløsningen SAFEonNET. ATAK A/S er blandt Danmarks førende bureauer, der specialiserer sig inden for SEO, Paid Advertising, SoMe og Online Reputation Management.
ATAK A/S' arbejdsmiljø er dynamisk og inkluderende. Virksomheden tror på, at forskellige færdigheder og unikke personligheder beriger teamet og styrker evnen til at assistere kunder og tackle forskellige udfordringer.
ATAK A/S er placeret i moderne og indbydende lokaler på Østerbro – blot et stenkast fra Svanemøllen Station. Virksomhedens team er engageret og dedikeret i arbejdet med kunderne. Det er en arbejdsplads, hvor teamet vægter hinandens selskab højt og prioriterer det sociale miljø på kontoret.
Arbejdsplads: Strandvejen 8, 2100 København Ø.
Ansøgning: Interesserede kandidater bedes sende ansøgning og CV snarest muligt via ATAK A/S' formular. Kandidater med en interessant profil vil få en mindre opgave, hvorefter de mest kvalificerede vil blive indkaldt til en jobsamtale. Samtalerne afholdes løbende.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.