Har du lyst til at være med i en spændende virksomhed i rivende udvikling? Dansk-Skimmel A/S søger to nye kollegaer, gerne med erfaring indenfor rengøring, nedrivning og/eller skadeservice.
I Dansk-Skimmel kommer du til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kolleger, hvor ideer og kreative løsninger altid er velkomne. Dansk-Skimmel A/S sikrer sig løbende, at alle medarbejdere er klædt godt på med kurser og uddannelser, så Dansk-Skimmel A/S kan sikre den bedste kvalitet til kunden og et godt arbejdsmiljø.
Om jobbet
Dansk-Skimmel A/S søger en sanitør/skadeservicemedarbejder med tilknytning til Dansk-Skimmels afdeling i København. Som sanitør/skadeservicemedarbejder vil du indgå i et team af udekørende sanitører. Du vil være udekørende fra din hjemmeadresse. Derfor foretrækkes kandidater fra området. Dansk-Skimmel A/S stiller bil til rådighed til arbejdet.
Du vil komme til at varetage forskellige saneringsopgaver fordelt i København og Nordsjælland. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer samt have kontakt til kunder i forbindelse med opgaverne.
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Sanering af skimmelsvamp.
- Nedrivningsopgaver.
- Affugtningsopgaver.
- Rengøring af løsøre.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Der kan forekomme overarbejde i perioder.
Dansk-Skimmel A/S tilbyder en god løn, pensionsordning og sundhedsforsikring, et godt arbejdsmiljø, frihed i jobbet samt mulighed for at planlægge og præge det daglige arbejde.
Om dig
Du er en kvalitetsbevidst og fleksibel medarbejder. Du behøver ikke have erfaring som sanitør. Dette skal du nok lære ved sidemandsoplæring og kursus. Det kan være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med enten rengøring, nedrivning eller skadeservice som for eksempel brand, vandskader, sanering af skimmelsvamp, asbest eller bly.
Du kan se løsninger på problemer i stedet for udfordringer. Du er stabil, har et godt humør og kan lide at omgås mennesker. Du er desuden robust og trives i et travlt og dynamisk job med mange udfordringer.
Du læser og skriver dansk. Du har kørekort til almindelig bil (B).
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning via funktionen "Ansøg". Dansk-Skimmel A/S afholder løbende ansættelsessamtaler, så send allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kasper på telefon 8282 8253 eller på mail kej@dansk-skimmel.dk.
Dansk-Skimmel A/S glæder sig til at høre fra dig!