Timelærer i Kommunikation og markedsføring til Rytmisk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium søger en engageret timelærer til at undervise i kommunikation og markedsføring. Grib muligheden for at forme fremtidens musikmanagere i foråret 2027!

Timelærer i Kommunikation og markedsføring til Rytmisk Musikkonservatorium

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Rytmisk Musikkonservatorium søger en timelærer til undervisning i faget Kommunikation og markedsføring i forårssemesteret 2027 på bacheloruddannelsen Music Management.

  • Undervisningen omfatter ét forløb på uddannelsens 2. årgang, som består af et mindre hold på normalt otte studerende.
  • Faget læses på 2 ugentlige undervisningsgange à 3 timer i 10 uger inden for på forhånd skemalagte flader tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 12:30-15:20 i foråret 2026 i ugerne 8-11 og 15-21.
  • Undervisningen skal kunne foregå inden for de fastsatte tilrettelæggelsesmæssige rammer for faget, herunder semesterplan og skema.
  • Forløbet omfatter 60 undervisningstimer i alt.

Ansøgere skal som en del af ansøgningen beskrive overvejelser om, hvordan de vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen med henblik på at understøtte det specifikke faglige indhold, som det er fastsat i studieordningen.

Interesserede kan læse mere om faget og uddannelsen i studieordningen for bacheloruddannelsen Music Management, påbegyndt i august 2024 og 2025.

Undervisningssproget er dansk. Undervisere på Rytmisk Musikkonservatorium forventes at kunne gennemføre undervisning på engelsk, hvor det skønnes relevant.

Om stillingen

Stillingen er tidsbegrænset og omfatter som udgangspunkt ét semester. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027.

Timelærerstillingen omfatter undervisning i det pågældende forløb med tilhørende forberedelse.

Desuden forventes timelærere også i et vist omfang at deltage i det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde inden for fagområdet. Dette sker sammen med de øvrige lærere inden for området, hvilket aflønnes særskilt. Endvidere medvirker timelæreren normalt som intern censor inden for fagområdet, hvilket også aflønnes særskilt.

Stillingen kan eventuelt, og efter nærmere aftale med konservatoriet, varetages af to undervisere. Disse undervisere skal i samarbejde – og i henhold til en på forhånd aftalt og klart tematiseret forløbsplan – fordele undervisningen i fagets relativt brede fagfelt mellem sig.

Vurdering af ansøgerne

Ved Rytmisk Musikkonservatoriums vurdering af ansøgerne lægges der vægt på ansøgernes overvejelser om, hvordan de vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Der lægges også vægt på ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer. Ansættelsesudvalget vægter, at undervisningen er informeret af viden fra faglig praksis. Ved besættelse af stillingerne kan ansættelsesudvalget endvidere lægge vægt på mangfoldighed inden for fagområdet samlet set. Dette gælder for udtryksformer, metoder, indhold, videngrundlag samt undervisnings- og arbejdsformer.

Ansøgerne vurderes udelukkende på det indsendte ansøgningsmateriale. Der afholdes som udgangspunkt ikke ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning. Timelønnen er kr. 722,38 (niveau 1. august 2026) pr. undervisningstime inklusive forberedelse. Hertil kommer feriegodtgørelse på 12,5%. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.

Ansøgning

Ansøgningen skal alene bestå af:

  • Overvejelser omkring, hvordan ansøger vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen i faget med henblik på at understøtte fagets indhold, som det er angivet i fagets fagbeskrivelse i den relevante studieordning. Overvejelserne må gerne have karakter af forslag til en egentlig undervisningsplan for forløbet for så vidt angår indhold, metoder og undervisnings- og arbejdsform. Undervisningen skal kunne foregå inden for de fastsatte tilrettelæggelsesmæssige rammer for faget, herunder semesterplan og skema. Maksimalt antal anslag pr. fag er 5.000.
  • Kortfattet CV, omhandlende ansøgers faglige og undervisningsmæssige profil. Maksimalt antal anslag er 5.000.

Overvejelserne omkring undervisningen samt CV’et skal sendes elektronisk senest tirsdag den 1. december 2026.

Rekrutteringsproces

Rytmisk Musikkonservatorium forventer at have afsluttet rekrutteringsprocessen inden jul.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen samt rekvirering af den relevante studieordning kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig for Music Management-uddannelsen, Christian Taagehøj, på cta@rmc.dk.

Oplysninger om Rytmisk Musikkonservatorium kan findes på www.rmc.dk.

Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at skabe værdi for mennesker og samfund og bidrage til udvikling af et bæredygtigt musikliv.

Rytmisk Musikkonservatorium opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.12.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–12 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Rytmisk Musikkonservatorium
Location Icon
Adresse Leo Mathisens Vej 1, 1437, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Christian Taagehøj
Email Icon
Email cta@rmc.dk
phone Icon
Telefon 41882500
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Leo Mathisens Vej 1, 1437, København K

Se større kort