Tilsynsførende M/K til kabelinstallations- og luftledningsanlæg over 132 kV

Vestjyske Net Service A/S søger en erfaren tilsynsførende til landets største infrastrukturprojekter inden for kabel- og luftledningsanlæg over 132 kV. Er du klar til en udfordrende rolle?

Tilsynsførende M/K til kabelinstallations- og luftledningsanlæg over 132 kV

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vestjyske Net Service A/S vokser og tilbyder nu attraktiv ansættelse i en veldrevet og konsolideret virksomhed – i en branche præget af store infrastrukturprojekter med udvikling, specialistkompetencer og høj teknisk faglighed. Lige nu mangler Vestjyske Net Service A/S flere erfarne medarbejdere med erfaring fra el-entreprenørbranchen til opgaver for Energinet i hele landet.

Tilsynsførende

Har du indblik i el-entreprenørbranchen og for eksempel erfaring med etablering af kabelanlægs- eller luftledningsprojekter, har Vestjyske Net Service A/S brug for din viden og engagement til ledige stillinger som tilsynsførende. Dine opgaver er en koordinerende rolle på større projekter for Vestjyske Net Service A/S’ kunde Energinet. Arbejdet er udfordrende og varierende, og du vil deltage i nogle af landets største infrastrukturprojekter.

Jobbeskrivelse

Som tilsynsførende vil du i rollen som byggepladsleder skulle varetage koordinerende kontakt til projektets interessenter og assistere projektlederen. Det kan være alene eller i teams.

De typiske opgaver omfatter kontrol- og sikkerhedsopgaver i forbindelse med for eksempel kabeltræk, grave-, underborings- og muffearbejde, men også opfølgning, færdigmelding og evaluering efter endt anlægsarbejde.

Du vil have den primære kontakt til lodsejer på projektet i hele anlægsfasen og varetage forhandling med lodsejeren om afgrødeerstatning i henhold til landsaftalen.

De rette personer har typisk forudgående håndværksmæssig uddannelse inden for entreprenør, offshore og el-faget, suppleret med flere års praktisk erfaring fra el-sektoren med luftlednings- eller kabellægningsarbejde. Lodsejerforhandlingserfaring vil vægte positivt.

Personlighed

Vestjyske Net Service A/S er en entreprenørvirksomhed med vægt på service. Du må derfor være fleksibel, serviceminded og kvalitetsbevidst, så kunders og samarbejdspartneres forventninger indfries, og kvaliteten er i top.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og have overblik, også i pressede situationer, hvor sikkerheden aldrig må kompromitteres.

Virksomheden har hjemsted i Herning og åbner i 2026 en filial på Sjælland. Arbejdet foregår på skiftende arbejdssteder i hele Danmark med udgangspunkt fra din hjemadresse.

Ansøgning

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til tilsynschef Jørn Pedersen Bach på telefon 2368 7816.

Ansøgningen sendes direkte til HR@vestjyskenet.dk.

Du kan læse mere om virksomheden på www.vestjyskenet.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Vestjyske Net Service A/S
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Jørn Pedersen Bach
Email Icon
Email HR@vestjyskenet.dk
phone Icon
Telefon 2368 7816
Se stillingsopslag