Har du lyst til at blive en del af en succesfuld entreprenørvirksomhed med korte beslutningsveje, stor fleksibilitet og direkte adgang til ledelsen?
Motiveres du af at arbejde med hele tilbudsprocessen i en bred rolle med stor selvstændighed, ansvar og mulighed for at præge virksomhedens fremtidige projekter?
Og har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet, ordentlighed og positivt samarbejde går hånd i hånd med en god forretning?
Så har Landau Headhunting muligvis jobbet til dig!
Om Viggo Pedersen & Søn A/SViggo Pedersen & Søn A/S er en håndværksvirksomhed med 85 års erfaring, som i dag – sammen med sine to tilknyttede søsterselskaber VPS Murer ApS og Pre/Nor A/S – består af cirka 70 engagerede og dedikerede medarbejdere.
De tre selskaber udfører fag-, stor- og hovedentrepriser – typisk renoverings- og restaureringsopgaver med tømrer-, snedker- og murerarbejde i egenproduktion.
Viggo Pedersen & Søn A/S udfører hoved- og storentrepriser samt tømrer-, snedker- og murerentrepriser for både offentlige og private bygherrer, primært i Storkøbenhavn.
Kunderne spænder bredt, fra små private kunder, andels- og ejerforeninger til store private og offentlige kunder. Uanset hvilke typer entrepriser eller servicearbejder der udføres, er ambitionen den samme: At levere professionelle resultater af høj kvalitet og at skabe positive samarbejder – både internt og eksternt.
Der er altid fokus på faglighed, troværdighed og ordentlighed i relationen til kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
StillingenLandau Headhunting søger nu en tilbudschef med ansvar for hele tilbudsprocessen til Viggo Pedersen & Søn. Der er tale om en stilling uden personaleledelse, hvor der skal regnes tilbud for Viggo Pedersen & Søn. På sigt kan stillingen komme til at gælde alle tre virksomheder, eventuelt med ledelse af en yderligere medarbejder. Stillingen refererer direkte til den administrerende direktør.
Som tilbudschef får du en bred rolle med stor selvstændighed og ansvar. Du bliver en central sparringspartner for ledelsen og får mulighed for at arbejde med tilbud på både mindre opgaver og større udbud på op til 50 mio. kr.
Som tilbudschef i Viggo Pedersen & Søn A/S vil du være ansvarlig for hele tilbudsprocessen med følgende primære arbejdsopgaver:
- Screening, granskning og risikovurdering af indkomne udbud forud for kalkulation
- Deltagelse i besigtigelser, licitationer og kontraktforhandlinger
- Indhentning af priser og tilbud fra underentreprenører og leverandører
- Opmåling, beregning og udarbejdelse af tilbud på fag-, stor- og hovedentrepriser
- Møder med kunder og samarbejdspartnere med henblik på projektafklaringer
- Videreformidling og koordinering til kolleger, herunder overlevering af tilbud til formænd, bygge- og projektledere
Landau Headhunting lægger vægt på, at du:
- Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling og med gode resultater
- Har en håndværksmæssig baggrund som tømrer eller murer, eventuelt med en overbygning som bygningskonstruktør eller ingeniør
- Er systematisk, analytisk, har et stort overblik og er velformuleret i skrift og tale
- Er god til relationer, ikke bange for at være opsøgende og har et godt netværk
- Har et godt overblik og er god til at eksekvere og afslutte
- Trives med deadlines og kan lide at have ansvar
- Har kørekort og kan fremvise straffeattest
- En central rolle i arbejdet med virksomhedens kommende projekter
- Tæt samarbejde med ledelsen og høj grad af ansvar
- Flad ledelsesstruktur, korte beslutningsveje og et godt arbejdsmiljø
- Et stærkt fagligt miljø med stolte håndværkstraditioner
- En travl og varieret arbejdsdag i en ansvarstung funktion
- Løn efter kvalifikationer inklusive pension og sundhedsforsikring
Du vil generelt opleve en ledelse, der altid har døren åben. Samtidig er der stor fleksibilitet, højt til loftet og et arbejdsmiljø med frihed under ansvar og plads til både faglig og personlig udvikling.
Interesseret?Søg stillingen snarest muligt ved at uploade dit CV og eventuelt en kortfattet ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: +45 2190 2188.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Landau Headhunting forbeholder sig muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Landau Headhunting glæder sig til at høre fra dig!
Om Landau HeadhuntingLandau Headhunting er grundlagt af Mette Landau, en af branchens mest erfarne headhuntere med snart 30 år bag sig inden for HR og rekruttering samt en solid international baggrund.
Landau Headhunting består i dag af et kerneteam bestående af Mette Landau, Martin Ørbæk Nielsen, Cecilie Langberg Lyngsøe, Kim Kristoffersen og et stærkt partnernetværk af dygtige kolleger fra branchen, der tilsammen byder ind med en bred og meget stærk palette af kompetencer, der relaterer sig til HR og rekruttering.