Teknisk dygtig studerende til analysecenter i Digital Sundhed Danmark

Er du en teknisk dygtig studerende med en passion for cybersikkerhed? Sundhedsdatastyrelsen søger nye talenter til at beskytte den danske sundhedssektor mod cybertrusler – også om natten.

Teknisk dygtig studerende til analysecenter i Digital Sundhed Danmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at sikre den danske sundhedssektor mod cybertrusler? Er du villig til at være oppe om natten og passe på borgerne, mens de sover eller holder weekend? Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel for borgerne og sundhedssektoren!

En organisation på vej mod noget nyt

Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.

Om Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsens afdeling for Cyber- og Informationssikkerhed (CIA) varetager blandt andet funktionen som cyber- og informationssikkerhedsenhed for sundhedssektoren samt Security Operations Center (SOC) for Sundhedsdatastyrelsen.

Samlet udgør Sundhedsdatastyrelsen sundhedssektorens FIRST-certificerede Computer Emergency Response Team (CERT), SundCERT, og Sundhedsdatastyrelsen søger nu tre studerende, der har lyst til at blive en del af Sundhedsdatastyrelsens operative cybersikkerhedsvagt.

Som en del af cybersikkerhedsvagten får du mulighed for at arbejde med aktuelle cybertrusler og være med til at beskytte sundhedssektorens kritiske data og systemer.

Dine arbejdsopgaver

Du kan se dig selv arbejde som del af et forholdsvis ungt og dynamisk team i et stærkt tværfagligt miljø, hvor du er motiveret for at arbejde selvstændigt og ”cybernørde”, samtidig med at du udvikler dig sammen med resten af teamet og aktørerne i sundhedssektoren.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • være en del af et 24/7/365 vagtrul, der analyserer og reagerer på varsler om tværgående hændelser i sundhedssektoren
  • efter grundig oplæring, selvstændigt at analysere og identificere potentiel cyberkriminalitet, mens du er i vagt
  • fungere som ”single point of contact” til leverandøren ved nedbrud på overvågnings- og analyseplatformen
  • opretholde et ”situationsoverblik” over, hvad der foregår lige nu for sundhedssektoren, både internationalt, nationalt og i Sundhedsdatastyrelsens specifikke værktøjer.
  • udføre ad hoc-opgaver aftalt på baggrund af dine kompetencer.
Dine personlige kvalifikationer:

Sundhedsdatastyrelsen forestiller sig, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for cybersikkerhed, datalogi eller et andet teknisk orienteret fagområde, og at du har en stærk passion for cybersikkerhed.

Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og kan håndtere nye opgaver både selvstændigt og i samarbejde med andre. Samtidig har du en solid forståelse for cybersikkerhed og de systemtekniske forudsætninger, der ligger til grund for god sikkerhed.

Du kan også sige ja til følgende:

  • Du synes, det er fedt at nørde med cybersikkerhed.
  • Du interesserer dig for det tekniske, der skal til for at skabe god sikkerhed.
  • Du arbejder selvstændigt og tager initiativ til at løse dine opgaver.
Sundhedsdatastyrelsen tilbyder

Du får mulighed for at være med til at beskytte den danske sundhedssektor mod cyberkriminalitet og får samtidig et unikt indblik i, hvordan cyberkriminelle opererer, og hvordan man bedst beskytter sig mod dem.

Sundhedsdatastyrelsen holder til i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, blot seks minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Der er desuden gode muligheder for gratis parkering.

Det sociale samvær vægtes højt i styrelsen, og Sundhedsdatastyrelsen har en aktiv personaleforening med en række forskellige klubber, blandt andet løbeklub og vinklub. Derudover har medarbejderne adgang til fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen. En vagt er typisk 8 eller 12 timer og vil være placeret i tidsrummet kl. 15.00-07.00 på hverdage eller kl. 07.00-19.00 i weekenden. Du kan forvente omkring seks vagter om måneden, men antallet kan variere afhængigt af vagtlængde og den samlede vagtplan.

Sundhedsdatastyrelsen lægger vægt på, at jobbet kan hænge sammen med dit studie, og vagtplanen tilrettelægges derfor med hensyn til dine undervisnings- og studieaktiviteter. Sundhedsdatastyrelsen forventer samtidig, at du kan indgå fleksibelt i vagtplanen og tage del i både hverdags- og weekendvagter.

Din ansættelse som studentermedarbejder er betinget af, at du er aktiv studerende og er indskrevet på en videregående uddannelse.

Grundet afdelingens adgang til følsomme oplysninger skal du forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb og opretholde det gennem hele ansættelsesforholdet. Det forventes, at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en straffeattest, som benyttes til dispensation, indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt Sundhedsdatastyrelsen gerne

Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte Sektionsleder Ole Fisker på olef@sundhedsdata.dk eller tlf. 2132 7870.

Du kan læse mere om, hvad Sundhedsdatastyrelsen laver på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send Sundhedsdatastyrelsen din ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 1. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, men forventes afsluttet uge 46 med ansættelse fra den 1. december 2026.

Sundhedsdatastyrelsen opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Studentermedarbejder
Calendar Icon
Virksomhedens navn Sundhedsdatastyrelsen
Location Icon
Adresse Ørestads Boulevard 5, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Ole Fisker
Email Icon
Email OLEF@sundhedsdata.dk
phone Icon
Telefon 21327870
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ørestads Boulevard 5, 2300, København S

Se større kort