Teamleder - Mikrobiologisk afdeling

Er du en erfaren leder inden for mikrobiologi? Eurofins i Glostrup søger en Teamleder til den mikrobiologiske afdeling i et dynamisk laboratorium.

Teamleder - Mikrobiologisk afdeling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ønsker du at arbejde med driftsledelse i et dynamisk produktionslaboratorium? Har du erfaring med koordinering, organisering og ledelse af laboratoriedrift eller produktion? Sætter du pris på et arbejdsmiljø med positiv stemning, hjælpsomme kollegaer samt teknisk og faglig sparring? Har du erfaring med mikrobiologiske analyser, der lever op til internationale standarder i et kvalitetssikret laboratorium, og ønsker du at være med til at levere analyseresultater af høj kvalitet til tiden til Eurofins' kunder? Så er det dig, Eurofins har brug for i det mikrobiologiske laboratorium i Glostrup, Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S.

Den mikrobiologiske afdeling består af 36 ansatte, og her arbejder både laboranter, laboratorieassistenter, mikrobiologer, QC-assistenter, studentermedhjælpere, teamledere og afdelingsleder.

Eurofins udfører mikrobiologiske analyser af farmaceutiske produkter for danske og udenlandske firmaer. Dette omfatter klassiske mikrobiologiske metoder i henhold til Ph. Eur., USP og ISO, mikrobiologisk identifikation ved hjælp af MicroSeq og Maldi-TOF, endotoxin tests, growth promotion test, sterile test, hygiejnemonitorering og produkttest-valideringer. Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S er et af verdens førende globale kontraktlaboratorier inden for det farmaceutiske felt, og Eurofins tilbyder den farmaceutiske industri analyser inden for mikrobiologi, kemi og proceskontrol i henhold til GMP (Good Manufacturing Practices).

Stillingsbeskrivelse:

Eurofins søger en drifts- og teamleder til den mikrobiologiske afdeling. Den primære opgave er at opretholde stabil og effektiv laboratorieproduktion i henhold til GMP, så Eurofins' kunder får analysesvar til tiden. Samtidig skal vedkommende arbejde tæt sammen med teamet og sikre trivsel i teamet, da trivsel, kvalitet og udvikling er prioriteret højt i afdelingen. Vedkommende skal også arbejde tæt sammen med afdelingens ledelse om den fælles drift og udvikling af afdelingen samt med andre afdelinger for at optimere processer og implementere forbedringer, der styrker samarbejdet med Eurofins' kunder.

Ansvarsområder for stillingen inkluderer blandt andet:

  • Laboratoriedriftsansvar: For at indkomne prøver analyseres korrekt i forhold til kvalitetsniveau og svartid. Dette inkluderer koordinering og planlægning af arbejdsopgaver i samarbejde med både laboranter, der udfører analyserne, og mikrobiologer, der validerer protokoller, godkender og frigiver analyseresultater.
  • Overholdelse af retningslinjer: Sikre at GMP og regulatoriske retningslinjer følges nøje i det mikrobiologiske laboratorium. Supportere og medvirke til håndtering og godkendelse af afvigelser, ændringskontroller samt interne og eksterne audits.
  • Arbejdsmiljø og udvikling: Drive og understøtte et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø med fælles initiativer for procesoptimeringer og udvikling.
  • Samarbejde: Samarbejde med andre teams og afdelinger for at koordinere og udføre aktiviteter, der styrker virksomheden.
  • Kunderelationer: Bevare og styrke kunderelationer ved at samarbejde tæt med kunderne for at sikre, at kundernes mikrobiologiske testkrav overholdes, prøvesvar gives til tiden, og eventuelle kundebekymringer adresseres.
  • Teamledelse: Lede og støtte et team af mikrobiologer og laboranter med at koordinere opgaver, videndele, udvikle processer og løse udfordringer.

Kvalifikationer:

  • Kandidatgrad i mikrobiologi, molekylærbiologi, biokemi, biologi, fødevareteknologi, farmakologi, biomedicin eller anden lignende uddannelse inden for Life Sciences.
  • Mere end 2 års arbejdserfaring, gerne fra laboratoriedrift eller -produktion.
  • Erfaring med og kendskab til GMP, regulatoriske krav, kvalitetskontrol og kvalitetssystemer.
  • Erfaring med personaleledelse eller ledelse af projekter relateret til laboratoriedrift eller produktion.
  • Flair for at arbejde struktureret med driftsplanlægning og driftsoptimering i et aktivt laboratorium med mange aktører og samarbejdspartnere.

Eurofins tilbyder:

Et spændende job som drifts- og teamleder i et moderne og nyt mikrobiologisk laboratorium i et dynamisk firma. Du bliver del af en afdeling med positiv stemning samt inspirerende og hjælpsomme kollegaer. Eurofins har frokostordning, fælles fredagsmorgenmad og en aktiv personaleforening.

Arbejdssted: Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup.

Startdato: Så hurtigt som muligt.

Interesseret?

Send dit CV og eventuelle relevante bilag hurtigst muligt. Ansøgninger sendt via e-mail tages ikke i betragtning. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager Eurofins meget gerne en kort motivation for ansøgningen. Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science-virksomhed, der tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder, er sikre, deres ingredienser er autentiske, og at mærkningen på produkterne er korrekt.

Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt agro-science CRO-services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at være et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1.000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande.

Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter.

Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder Eurofins endvidere innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er blandt de aktier, der har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Eurofins
Location Icon
Adresse Ørnebjergvej 1, 2600, Glostrup
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ørnebjergvej 1, 2600, Glostrup

Se større kort