Sundhedsfaglig visitator til tidsbegrænset stilling med ansvar for det gode kundeforløb

Er du fysioterapeut eller sygeplejerske med lyst til at forme sundhedsfaglige kundeforløb? Dansk Sundhedssikring søger en visitator til en spændende, tidsbegrænset stilling i Herlev.

Sundhedsfaglig visitator til tidsbegrænset stilling med ansvar for det gode kundeforløb

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du uddannet fysioterapeut eller sygeplejerske, og er du nysgerrig på at lære mere om forsikringsbranchen og hvordan du kan bruge dine sundhedsfaglige kompetencer og kommunikative evner på en ny måde? Så læs med her.

Om Dansk Sundhedssikring
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Sundhed er kernen i alt, hvad virksomheden gør, og en del af Dansk Sundhedssikrings faglige DNA. Selvom Dansk Sundhedssikring er et forsikringsselskab, betragter virksomheden sig selv som et sundhedshus med fokus på hele mennesket. Dansk Sundhedssikring rådgiver kunder telefonisk og hjælper dem videre til det rette behandlingsforløb – altid med kvalitet og omsorg i fokus.

Om stillingen
Du bliver en del af Dansk Sundhedssikrings Sundhedsteam, hvor din primære opgave vil være at visitere kunder til den rette behandling via telefoniske samtaler. Dansk Sundhedssikring arbejder målrettet på at skabe trygge og effektive kundeforløb, og virksomheden går langt for at sikre, at kunden altid bliver hjulpet videre.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Identificere, vurdere og håndtere kunders henvendelser telefonisk
  • Håndtere kundehenvendelser fra forskellige fagområder
  • Sikre høj kvalitet og fremdrift i kundernes behandlingsforløb

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, og Dansk Sundhedssikring sørger for, at du bliver godt introduceret til opgaven.

Din profil
Du er uddannet fysioterapeut eller sygeplejerske. Dansk Sundhedssikring hører gerne fra både nyuddannede og erfarne kandidater, da virksomheden vægter motivation, læringsparathed og gode samarbejdsevner højt.

Du er en stærk kommunikator og formår at skabe en tillidsfuld dialog, både skriftligt og telefonisk. Du arbejder struktureret og trives i et miljø med tempo og forandring. Samtidig bidrager du positivt til samarbejdet i teamet og har lyst til at udvikle dine kompetencer i en ny faglig kontekst.

Derudover har du gode sproglige kompetencer og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

En organisation i udvikling
Du tilbydes en spændende stilling med høj faglighed, stærkt fællesskab og fokus på trivsel.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 32-35 timer ugentligt med en ansættelsesperiode på 4 måneder med mulighed for forlængelse.

Din mødetid vil være 7:45 - 15:15 på hverdage. Arbejdsstedet er Dansk Sundhedssikrings kontor i Herlev med gode parkeringsforhold og tæt på s-tog samt offentlige forbindelser.

Søg jobbet
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning allerede i dag – Dansk Sundhedssikring behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når virksomheden har fundet den rette kandidat til jobbet. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

I din motiverede ansøgning lægger Dansk Sundhedssikring vægt på at lære dig lidt bedre at kende og forstå, hvorfor netop du er den rette kandidat til stillingen. Du er velkommen til at bruge kunstig intelligens som hjælp i ansøgningsprocessen, men vær opmærksom på, at generiske og upersonlige tekster sjældent skiller sig ud eller fører til videre proces.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Fie Schoubye på fie.schoubye@ds-sundhed.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Tidsbegrænset, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dansk Sundhedssikring
Location Icon
Adresse Hørkær 12B, 2730, Herlev
Calendar Icon
Kontaktperson Fie Schoubye
Email Icon
Email fie.schoubye@ds-sundhed.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hørkær 12B, 2730, Herlev

Se større kort