Sundhedsadministrativ leder, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

Er du en erfaren sundhedsadministrativ leder, eller drømmer du om at lede et professionelt sekretariat på Rigshospitalet? Nu har du chancen i Afdeling for Kæbekirurgi.

Sundhedsadministrativ leder, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du en erfaren sundhedsadministrativ leder eller en superskarp sekretær/sundhedsadministrativ koordinator med interesse og flair for ledelse og lyst til at prøve kræfter med rollen som leder?

Vil du stå i spidsen for et professionelt sekretariat, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd? Så er stillingen som sundhedsadministrativ leder i Afdeling for Kæbekirurgi måske noget for dig.

Om Afdeling for Kæbekirurgi

Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet er en højt specialiseret afdeling med lands- og regionsfunktioner inden for behandling af sygdomme og tilstande i tand, mund og kæbe.

Sekretariatet spiller en central rolle i at sikre sammenhængende patientforløb, høj kvalitet i registrering og kodning samt en smidig og professionel understøttelse af afdelingens kliniske og administrative opgaver.

Om stillingen

Som sundhedsadministrativ leder har du det overordnede ansvar for sekretærgruppens daglige drift og fortsatte udvikling. Du er tæt på medarbejderne og skaber tydelig retning gennem dialog, involvering og tillid. Samtidig er du en vigtig sparringspartner for afdelingsledelsen og bidrager med overblik, struktur og datainformerede input til både driftsmæssige og strategiske beslutninger.

Du er en opmærksom og omsorgsfuld leder, der skaber følgeskab gennem tillid, tydelighed og inddragelse. Sammen med sekretærgruppen arbejder du målrettet for et godt arbejdsmiljø, stærke tværfaglige relationer og effektiv understøttelse af klinikken. Du har fokus på dine medarbejderes trivsel og kompetenceudvikling og formår med en anerkendende ledelsesstil at få øje på både udviklingspotentialer hos den enkelte og i sekretariatets samlede opgaveportefølje.

Du er nysgerrig på, hvordan arbejdsgange kan forenkles og forbedres, og du har interesse for, hvordan digitale løsninger og nye måder at organisere arbejdet på kan styrke sekretærfunktionen i en travl og kompleks hverdag.

Data er en naturlig del af din ledelsesopgave. Du arbejder aktivt med registrerings-, aktivitets- og kvalitetsdata og bruger data til at prioritere, følge op og understøtte forbedringer i arbejdsgange og patientforløb.

Hvad tilbyder Region Hovedstaden?

  • En meningsfuld lederstilling i en højt specialiseret afdeling
  • Et engageret og kompetent sekretærteam med lyst til udvikling og samarbejde
  • Tæt sparring og samarbejde i en tværfaglig ledergruppe
  • Gode muligheder for ledelsesudvikling og kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed

Du refererer til afdelingsledelsen (cheftandlæge og chefsygeplejerske) og indgår i afdelingens ledergruppe sammen med ambulatorieansvarlig overtandlæge, oversygeplejerske, assisterende oversygeplejerske og assisterende leder for klinikassistenterne.

Hvis du finder opslaget og stillingen interessant, så kontakt chefsygeplejerske Camilla Kjærulff camilla.kjaerulff@regionh.dk, tlf. 24 61 99 33 for nærmere info, og kom gerne forbi til et kaffemøde, hvor Region Hovedstaden kan fortælle dig lidt mere om stillingen og afdelingen.

Region Hovedstaden forventer at afholde samtaler i uge 41. Hvis man går videre fra den første samtale, vil der være en anden samtale i uge 43, og muligvis en test i den mellemliggende uge.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/12 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK Kommunal.

Startløn: Sundhedsadministrative ledere (HK)

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 4.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Hovedstaden
Location Icon
Adresse 2100 København Ø
Calendar Icon
Kontaktperson Camilla Kjærulff
Email Icon
Email camilla.kjaerulff@regionh.dk
phone Icon
Telefon 24 61 99 33
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2100 København Ø

Se større kort