Studerende til forskningsprojekter og forskningsassistance

Er du studerende med interesse for sprogvidenskab og forskning? KU - HUM - Fakultetet søger en studentermedhjælper til spændende projekter i København.

Studerende til forskningsprojekter og forskningsassistance

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet søger en studerende til ansættelse pr. 15. januar 2027 til medhjælp på projektet NewWorkTech ledet af professor Brian L. Due.

Til hjælp med denne opgave søger KU - HUM - Fakultetet en effektiv studerende, der kan arbejde i gennemsnit 15 timer om ugen.

Stillingen er tidsbegrænset og ophører den 15. december 2027 med eventuel mulighed for forlængelse.

Om KU - HUM - Fakultetet

Den studerende vil blive ansat på NorS, der beskæftiger sig overordnet med sprogvidenskab. Den studerende vil blive tilknyttet projekter, der ledes af Brian L. Due.

I projektet NewWorkTech (https://circd.ku.dk/research/projects/newworktech/) undersøger KU - HUM - Fakultetet, hvordan mennesker med handicap kan indgå i arbejdsliv. I projektet Sorgens Have (https://circd.ku.dk/research/projects/the-garden-of-grief/) undersøger KU - HUM - Fakultetet, hvordan kirkegården kan bruges som et trøstende sted for mænd i sorg.

Gennemgående for projekterne er tværvidenskabeligt arbejde og anvendelse af videoetnografisk metode.

Den studerende vil have sin arbejdsgang fysisk i Metropolbygningen ved Søndre Campus, men der vil også være en del arbejde, der kan varetages via digital koordinering.

Arbejdsopgaver

Overordnet er den studerendes rolle at være assistent for professor Brian L. Due, og dermed kan der være en stor variation i arbejdsopgaverne. Følgende opgaver kan blandt andet forventes:

  • Hjælp med at behandle, organisere og transskribere videomateriale.
  • Praktisk hjælp i forbindelse med dataindsamling, herunder videooptagelser og håndtering af udstyr.
  • Bistand til klargøring og strukturering af empirisk materiale til analyse og datasessioner.
  • Hjælp med at koordinere og praktisk arrangere workshops, events og konferencer.
  • Praktisk støtte til forskningsprojekterne, herunder koordinering med projektdeltagere og samarbejdspartnere.
  • Hjælp med udarbejdelse og klargøring af præsentationer, undervisningsmateriale og andet formidlingsmateriale.
  • Hjælp med forskningsformidling, hjemmesider og kommunikation om projekter.
  • Forefaldende administrative, forskningsrelaterede opgaver knyttet til professorens projekter.
Ønskede kompetencer
  • Studerende på en relevant humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.
  • Arbejder systematisk og grundigt.
  • Gode organisatoriske kompetencer.
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Fortrolig med almindelige digitale arbejdsredskaber og har lyst til at lære nye programmer og tekniske løsninger.
  • Kan håndtere forskningsdata og videomateriale omhyggeligt, med forståelse for fortrolighed og forskningsetik.
  • Fleksibel og indstillet på, at arbejdsopgaverne varierer mellem forskningsrelaterede, praktiske og administrative opgaver.

Erfaring med videodata, transskription, forskningsprojekter eller koordinering af arrangementer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er nysgerrighed, grundighed og evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye opgaver.

KU - HUM - Fakultetet tilbyder
  • Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses studiet.
  • Et studierelevant job tæt på aktuelle forskningsprojekter.
  • Indblik i forskningsprocessen fra dataindsamling og analyse til publikation og formidling.
  • Mulighed for at opbygge erfaring ved at hjælpe med videoetnografi, transskription og kvalitativ analyse.
  • Mulighed for deltagelse i relevante workshops, seminarer med mere.
  • Mulighed for at arbejde med forskere og eksterne partnere i nationale og internationale projekter.
  • Et fagligt miljø med mulighed for at udvikle kompetencer.
Ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til den gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) § 35.

Timelønnen udgør minimum 145,73 kr. (1. april 2026-niveau). Den studerende vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.

Det er en forudsætning for ansættelse, at den studerende er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Ansøgning mv.

Interesserede kandidater bedes sende ansøgning, CV, indskrivningsbevis samt karakterudskrift elektronisk, så den er universitetet i hænde senest den 25. november 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i begyndelsen af december.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Brian Due på 4156 3156.

Der kan læses mere om afdelingen på www.ku.dk.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af blandt andet arbejdsgange og samarbejdsflader.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 25.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 15.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (15 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn KU - HUM - Fakultetet
Location Icon
Adresse Karen Blixens Vej 4, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Brian Due
phone Icon
Telefon 41563156
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Karen Blixens Vej 4, 2300, København S

Se større kort