Politi søger en studentermedhjælper til Staben i Det Kriminalpræventive Råds sekretariat.
Staben består, udover studentermedhjælperen, af tre medarbejdere: to administrative medarbejdere og en juridisk konsulent.
Stabens opgaver består dels i at udføre stabsfunktioner for sekretariatets ledelse, dels i at bistå alle medarbejdere i sekretariatet med administrative opgaver.
Opgaverne består blandt andet i:
- Servicering af rådsledelsen
- Medlemsadministration
- Bistand ved arrangementer
- Økonomi og regnskab, herunder fakturahåndtering
- IT-opgaver
- Journalisering
- Besvarelse af henvendelser pr. mail eller telefon
- Besvarelse af høringer
- Bestilling og indkøb af kontormaterialer
- Bistand i juridiske spørgsmål og i forbindelse med udbud og kontrakter
- GDPR-opgaver
Studentermedhjælperens opgaver
Studentermedhjælperen indgår i stabens team og bistår med løsningen af en række stabsopgaver – blandt andet:
- Besvarelse af henvendelser på telefon eller mail
- Fordeling af post og henvendelser via fysisk post eller mail
- Journalisering og fordeling af høringer
- Materialebestillinger og styring af lager
- Mødefacilitering, dvs. forplejning, mødelokaler, gæstekort, afhentning af gæster
- Medlemsadministration
- Praktiske opgaver i forbindelse med rådsledelsesmøder, temamøder, konferencer og Folkemødet m.v.
- Varetagelse af orden i printerrum og lager, dvs. oprydning og opfyldning af materiale
- Kontakt til COOR, virksomhedens serviceleverandør
- Diverse ad hoc-opgaver for Staben og de øvrige teams i DKR
Profil og kompetencer
Studentermedhjælperen skal være i gang med en uddannelse og være i besiddelse af følgende egenskaber:
- Serviceminded – klar til at hjælpe, hvor det er nødvendigt
- Fleksibel – åben for ændringer af arbejdstid, dog afpasset til studierne
- Struktureret – god til at planlægge og hurtig til at udføre opgaver
- God ordenssans – har orden i sine ting og rydder også gerne op efter andre
- Selvstændig i opgavevaretagelsen – behøver ikke at blive “holdt i hånden” hele tiden
- Initiativrig – kan påtage sig en opgave uden at have fået den tildelt
- God kollega – har et godt humør og er behagelig at være sammen med
Ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er cirka 15 timer. Arbejdstiden aftales i fællesskab – også når det gælder behov for eksempelvis mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.
Kandidaten bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Arbejdsstedet bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S (Islands Brygge).
Det er en forudsætning for ansættelse, at kandidaten kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsen.
Starttidspunktet bliver snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelsen.
Kontakt
Information om Det Kriminalpræventive Råd findes på www.dkr.dk. Ved spørgsmål kan administrativ medarbejder Dea Finne kontaktes på telefon 45 15 36 50 eller e-mail dkr@dkr.dk.
Ansøgning
Frist for ansøgning inkl. CV, fuldt karakterudskrift samt eventuelle udtalelser og referencer er fredag den 20. november 2026.
Politi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Når man søger en stilling i DKR (politiet), oprettes samtidig en profil i Politis rekrutteringssystem.
Søges flere jobs i politiet, skal ansøgning og et CV lægges ind i systemet pr. ansøgt job. Det anbefales, at dokumenterne navngives, så det fremgår, hvilket job der søges.
Foruden ansøgning og CV skal eventuelle eksamensbeviser uploades. Alle dokumenter skal uploades i pdf-formatet.
Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for, at færrest muligt udsættes for kriminalitet. Rådet bidrager dermed til større tryghed blandt borgerne i Danmark.
Det Kriminalpræventive Råd er den vidensfunderede, samlende og kvalificerende stemme i forhold til kriminalitetsforebyggelse i Danmark. Læs mere om DKR på www.dkr.dk.
Yderligere information om Politi kan findes på www.jobipolitiet.dk.