Studentermedhjælper til digital marketing og kampagner søges til EK

Erhvervsakademi København søger en engageret studentermedhjælper til at styrke digitale marketingkampagner. Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens kommunikation?

Studentermedhjælper til digital marketing og kampagner søges til EK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

EK – Erhvervsakademi København – søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen, som skal hjælpe med EK’s digitale markedsføring og kampagner. Du kommer blandt andet til at arbejde med annoncering på sociale medier, kampagnekoordinering, influencermarketing og opsamling på data.

Du skal søge stillingen, hvis du brænder for digital marketing og er klar til at lære en masse. Hos Erhvervsakademi København får du mulighed for at prøve kræfter med marketing og være med hele vejen, når større digitale kampagner bliver planlagt, gennemført og evalueret.

Om jobbet
Du bliver en del af EK’s kommunikationsafdeling, som har ansvar for blandt andet markedsføringskampagner, sociale medier, hjemmesider, filmproduktion, pressehistorier og intern kommunikation. Afdelingen er præget af humor, stærk holdånd og frihed under ansvar.

Som studentermedhjælper kommer du primært til at assistere EK’s digitale markedsføring, herunder influencersamarbejder. Det kan for eksempel være research på relevante influencere og creators, koordinering af indhold og deadlines samt indsamling og strukturering af kampagneresultater.

Der er mange forskellige opgaver i jobbet. Herunder blandt andet:

  • bidrage med idéer til udviklingen af nye kampagner og være med til at omsætte dem til konkrete indsatser
  • hjælpe med at planlægge, klargøre og kvalitetssikre digitale kampagner
  • assistere med annoncering på blandt andet Meta, Snapchat og YouTube
  • researche relevante influencere, creators, platforme og nye markedsføringsmuligheder
  • hjælpe med at skrive og læse korrektur på korte annoncetekster
  • bidrage til afrapportering og evaluering af kampagner
  • løse forskellige administrative opgaver i forbindelse med afdelingens markedsføring.

Arbejdet udføres i tæt samarbejde med afdelingens marketingspecialist, der arbejder med uddannelser på fuld tid, og øvrige kolleger i kommunikationsafdelingen.

Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for for eksempel marketing, kommunikation, e-commerce eller digital konceptudvikling. Tænker du, at du vil være god til stillingen, men læser noget andet, skal du endelig søge alligevel.

Det er et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse, og at du har minimum to år tilbage af din uddannelse.

Erhvervsakademi København forestiller sig, at du:

  • interesserer dig for digital marketing, sociale medier og kampagner
  • arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • er god til at bevare overblikket og overholde deadlines
  • er nysgerrig efter data og har lyst til at arbejde med kampagneresultater
  • formulerer dig godt på skrift og har blik for korrekt sprog
  • tager initiativ og trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde
  • har lyst til at lære og ikke er bange for at kaste dig ud i nye systemer og opgaver.

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med digital annoncering, influencermarketing, content creation eller lignende – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, grundig og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for digital marketing.

Erhvervsakademi København tilbyder

  • et spændende studiejob med mulighed for ansvar
  • praktisk erfaring med digital annoncering og kampagnearbejde
  • indblik i influencermarketing fra virksomhedens side
  • mulighed for at arbejde med data, evaluering og forskellige digitale platforme
  • engagerede og dygtige kolleger

Er du klar til en ny udfordring hos EK?
Så send din ansøgning, CV og eventuelt relevante bilag senest den 28. september 2026 kl. 12.

Stillingen ønskes besat snarest muligt efter jobsamtaler. Stillingen er på cirka 15 timer/uge med løn og vilkår i henhold til overenskomsten med staten. Erhvervsakademi København tilpasser arbejdstiden til dit skema og eksamener på studiet.

Du kan læse mere om EK på www.EK.dk. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingspecialist Ida Werge på telefon 22 49 01 28, e-mail: idaw@ek.dk.

EK arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer Erhvervsakademi København alle kvalificerede til at søge stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Erhvervsakademi København
Location Icon
Adresse Guldbergsgade 29N, 2200, København N
Calendar Icon
Kontaktperson Ida Werge
Email Icon
Email idaw@ek.dk
phone Icon
Telefon 22 49 01 28
Se stillingsopslag