Studentermedhjælper til data og digital udvikling

Søger du et meningsfyldt studiejob inden for data og digital udvikling? Mentorbarn - Relationer For Livet søger nu en studentermedhjælper til deres team.

Studentermedhjælper til data og digital udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du erfaring med programmering og databehandling? Og ønsker du at bruge dine tekniske kompetencer i en organisation, der arbejder for at give børn og unge i udsatte positioner adgang til trygge relationer og fællesskaber? Så hører Mentorbarn - Relationer For Livet meget gerne fra dig.

Om virksomheden

Mentorbarn er en mellemstor NGO, der forbinder børn og unge i udsatte positioner med frivillige venskabsfamilier. Hos Mentorbarn bliver du en del af en organisation, der arbejder for, at flere børn og unge får trygge voksenrelationer og oplever at høre til i et støttende fællesskab.

Mentorbarn - Relationer For Livet holder til på Thoravej 29 i København NV. Dette er et nyskabende kontorfællesskab i et prisbelønnet hus, hvor alle arbejder inden for enten social innovation, kunst og kultur eller biodiversitet. Hvis du har lyst, kan du derfor blive en del af et større community af sociale organisationer, kunstnere og iværksættere, der inviterer til events og fællesskaber på tværs af arbejdspladser.

Dine arbejdsopgaver
  • Data og kvalitet: Bearbejde og strukturere data, så de kan bruges i den daglige drift og ledelsesopfølgning.

  • Automatisering: Udvikle og vedligeholde mindre scripts og automatiserede arbejdsgange, der kan gøre administrative processer enklere.

  • Excel og rapportering: Bidrage til automatisering af Excel-overblik, rapporter og ledelsesinformation.

  • Sagsarkivering: Bidrage til implementering og videreudvikling af Mentorbarns digitale sagsarkiv, herunder strukturering, kvalitetssikring og dokumentation.

  • Dokumentation og support: Dokumentere løsninger og hjælpe kolleger med at anvende de digitale arbejdsgange.

  • Analyse og vidensindsamling: Bidrage til mindre analyser, dataindsamling, desk research og bearbejdning af information til brug for projekter og udviklingsopgaver samt diverse ad hoc opgaver i sekretariatet.

Du vil ikke stå alene med opgaverne. Organisationen løfter i flok, og du vil have samarbejdsflader med såvel organisationens konsulenter i sekretariatet som organisationens socialfaglige procesledere, der arbejder rundt om i landet.

I personalespørgsmål refererer du til Mentorbarns direktør, og i arbejdet med sagsarkiveringsprojektet arbejder du tæt sammen med organisationens programchef, der også er dataansvarlig.

Stillingen tilbyder
  • 15 timers arbejdsuge.

  • Et meningsfyldt studiejob i en NGO, hvor alle ansatte har en vigtig rolle i den samlede opgaveløsning.

  • Fleksibilitet i eksamensperioder.

  • Mulighed for at arbejde med konkrete data- og digitaliseringsprojekter.

  • Selvstændige opgaver med faglig sparring.

  • Støttende og opbakkende kolleger.

Din profil
  • Du læser eksempelvis data science, datalogi, statistik, softwareudvikling, informationsvidenskab eller en anden uddannelse med fokus på data og programmering.

  • Du har erfaring med R, Python eller tilsvarende og kan lide at løse konkrete problemer med data.

  • Du er god til Excel og kan sætte dig ind i nye programmer og digitale værktøjer.

  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og er opmærksom på kvalitet og deadlines.

  • Du kan dokumentere dit arbejde og forklare tekniske løsninger på en måde, som også giver mening for ikke-tekniske kolleger.

  • Du har lyst til at arbejde praktisk med automatisering, databehandling og digitale arbejdsgange.

Kendskab til Microsoft 365, SharePoint, OneDrive, Power Automate, Power Query eller automatisering af Excel- og Word-dokumenter er en fordel, men ikke et krav.

Sådan søger du

Send en kort ansøgning og dit CV til klaus@mentorbarn.dk.

Mentorbarn - Relationer For Livet ser gerne en kort beskrivelse af et projekt, hvor kandidaten har arbejdet med programmering, databehandling eller automatisering. Dette kan være fra studiet, et tidligere arbejde eller et selvstændigt projekt.

Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen, og arbejdsstedet er Mentorbarns kontor på Thoravej 29, 2400 København NV.

Tiltrædelse er den 1. december 2026. Ansøgningsfrist er den 20. november 2026.

Hvis der er spørgsmål til stillingen, kan Klaus Ljørring Pedersen kontaktes på telefon: 2681 9335.

Mentorbarn - Relationer For Livet glæder sig til at høre fra kvalificerede ansøgere.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (15 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Mentorbarn - Relationer For Livet
Location Icon
Adresse Thoravej 29, 2400, København NV
Calendar Icon
Kontaktperson Klaus Ljørring Pedersen
Email Icon
Email klaus@mentorbarn.dk
phone Icon
Telefon 26819335
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Thoravej 29, 2400, København NV

Se større kort