Studerer du kommunikation og/eller journalistik eller måske et humaniorafag? Interesserer du dig for kunst og kunstformidling i almindelighed og scenekunst i særdeleshed? Taler du både dansk og engelsk og formår at kommunikere skriftligt korrekt på begge sprog?
Så er du måske den, Teatercentrum I Danmark søger.
Lidt om jobbetTeatercentrum I Danmark søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at blive en del af Teatercentrum I Danmarks sekretariat og bidrage til formidlingen af scenekunst for børn og unge på mange planer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:- Indholdsproduktion og strategi for sociale medier
- Udarbejdelse af tekster til forskellige platforme og medier
- Opdatering og vedligeholdelse af Teatercentrum I Danmarks hjemmesider
- Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve og anden digital kommunikation
- Assistance til markedsførings- og kommunikationsopgaver
- Forefaldende administrative opgaver
- Praktisk støtte i forbindelse med arrangementer – for eksempel møder og festival
- Har gode skriftlige kompetencer (især på dansk og engelsk)
- Har interesse for kommunikation, kulturformidling - og gerne teater/scenekunst
- Er struktureret, ansvarsbevidst og selvstændig
- Har et godt tag på digitale medier og sociale platforme
- Trives med varierede arbejdsopgaver
Teatercentrum I Danmark tilbyder et spændende studiejob i et engageret miljø med mulighed for at få hands-on erfaring inden for kommunikation, markedsføring og kulturformidling.
Lidt om Teatercentrum I DanmarkTeatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Teatercentrum I Danmark er en selvejende institution under Kulturministeriet.
Teatercentrum I Danmark er et lille sekretariat, der arbejder aktivt for udvikling og opbygning af strukturer, der sikrer udbredelsen af scenekunst for børn og unge. Det sker blandt andet gennem:
- Tilrettelæggelse og afholdelse af workshops og seminarer for blandt andet børneteatrets aftagere, teaterfolk og børn og unge.
- Udvikling af metoder til at arbejde med scenekunst før og efter en forestilling.
- Etablering af netværk, inddragende formidlingstiltag og internationalt samarbejde.
- Produktion og afvikling af den årlige KLAP – teaterfestival for små og store.
- Etablering af rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling i netværk af for eksempel teaterfolk/lærere/pædagoger/formidlere/børn/unge.
- Forankring af scenekunst i kommunerne.
Læs mere om Teatercentrum og Teatercentrum I Danmarks aktiviteter på blandt andet www.teatercentrum.dk og www.klap.nu.
Ansøgningsfrist er den 18. oktober (inklusive), og der vil være samtaler den 27. oktober.
Ansættelsen begynder den 15. november eller hurtigst muligt derefter. Lønmæssigt indplaceres stillingen mellem skalatrin 6-10 i CFU’s lønkort for staten.
For spørgsmål til stillingens indhold og arbejdsopgaver kan kommunikationskonsulent Søren K. Kløft kontaktes på sk@teatercentrum.dk eller på telefon 40 75 69 02.