Studenterinstruktorer til bacheloruddannelsen i Statskundskab forår 2027

Er du studerende og brænder for at dele din viden? Institut for Statskundskab søger studenterinstruktorer til forårssemestret 2027.

Studenterinstruktorer til bacheloruddannelsen i Statskundskab forår 2027

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ved Institut for Statskundskab opslås et antal stillinger som studenterinstruktorer i forårssemestret 2027 på bacheloruddannelsen i Statskundskab, Samfundsfag og Tilvalg, bacheloruddannelsen i Politik og økonomi samt bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab inden for følgende fag:

  1. Politisk teori
  2. Metode II
  3. Mikroøkonomi
  4. Politisk adfærd og repræsentation (tidligere Almen Statskundskab)
  5. Metode og Videnskabsteori
  6. International politik
  7. Politologisk introduktionskursus (Folkesundhedsvidenskab)
  8. Offentlig politik, PolØk
  9. Policy-evaluering

Ansættelsesperioden er fra den 1. februar til den 30. juni 2027. Det må påregnes, at der er obligatoriske møder og kurser. Studerende, der ansættes ved semestrets start, vil blive ansat som timelønnede studenterinstruktorer. Færdiguddannede kandidater kan ikke ansættes.

Allerede ansatte studenterinstruktorer på Statskundskab, som ønsker at undervise i forårssemesteret 2027, skal også søge stillingen og prioritere blandt de opslåede fag.

I indledningen af ansøgningen skal ansøger tydeligt angive, hvilken stilling der søges. Hvis ansøger ønsker at søge flere af ovennævnte stillinger, skal en tydelig prioritering angives. I ansøgninger til stillinger med varieret timetal skal det anføres, hvorvidt ansættelse i givet fald kun har interesse med et af de angivne timetal.

Det er kun nødvendigt at indsende én ansøgning. Både kvinder og mænd opfordres til at søge stillingerne.

Stillingerne opslås med følgende timetal:

  1. Politisk teori: 205 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 8 hold.
  2. Metode II: 249 timer til undervisning af 2 hold eller 196 timer til metodevagt. I alt skal der ansættes 4 instruktorer.
  3. Mikroøkonomi: 197 timer til undervisning af 2 hold eller 197 timer til undervisning af 1 hold og studiecafé. I alt skal der undervises 8 hold, hvoraf fem instruktorer har ansvar for studiecafé.
  4. Politisk adfærd og repræsentation: 168 timer til undervisning af 1 hold, 237 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 11 hold.
  5. Metode og Videnskabsteori: 248 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 2 hold.
  6. International politik: 175 timer til undervisning af 1 hold, 248 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 9 hold.
  7. Politologisk introduktionskursus (Folkesundhedsvidenskab): 301 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 2 hold.
  8. Offentlig politik, PolØk: 183,50 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 2 hold.
  9. Policy-evaluering: 118 timer til undervisning af 1 hold, 181 timer til undervisning af 2 hold. I alt skal der undervises 3 hold.

Ved bedømmelsen af de indkomne ansøgninger lægges der blandt andet vægt på karaktergennemsnittet for beståede eksamener, studieforløb og resultater på uddannelsen set i relation til det fag, der skal undervises i, tidligere erfaringer som hjælpelærer på et grundlæggende kursus samt eventuelle andre undervisningserfaringer. Beslutningen træffes ud fra en samlet vurdering af ansøgeren og ansøgerfeltet.

For ansøgere til Metode II kræves det, at ansøger har erfaring med at arbejde i R og R Studio. Timetallet inkluderer metodevagt, koordination og deltagelse i forelæsninger.

For ansøgere til Økonomi lægges der endvidere vægt på de opnåede karakterer i nationaløkonomiske fag. Aarhus Universitet forventer, at der afholdes cirka to ugers studiecafé op til eksamen i Mikroøkonomi og reeksamen i Makroøkonomi samt cirka en uge op til reeksamen i Mikroøkonomi. Til stillingerne i økonomi opfordres studerende fra Politik og Økonomi, stud.scient.pol.'er og stud.oecon.'er til at søge.

Til stillingen i Metode og Videnskabsteori opfordres både studerende fra Statskundskab og Politik og Økonomi til at søge.

Til stillingerne i Politologisk Introduktionskursus for Folkesundhedsvidenskab opfordres både studerende fra Statskundskab og Folkesundhedsvidenskab til at søge. Bemærk, at undervisningen foregår på Dalgas Avenue.

Til stillingerne i Policy-evaluering opfordres både studerende fra Statskundskab og Politik og Økonomi til at søge.

Ansøgeren opfordres til at redegøre for sin motivation.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Timeløn, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Universitet
Location Icon
Adresse 2800 Kgs. Lyngby
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2800 Kgs. Lyngby

Se større kort