MEDARBEJDER SØGES TIL RENSERIET JAN MIKKELSEN – GENTOFTE
Familien Holst & Co. ApS søger en stabil og arbejdsom medarbejder til deres renseri i Gentofte.
Arbejdet vil hovedsageligt bestå af strygning og presning af tøj, men der vil også være andre almindelige opgaver i renseriet.
Erfaring fra renseri, vaskeri, systue eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er omhyggelig, har hænderne godt skruet på og har lyst til at lære.
Familien Holst & Co. ApS lægger vægt på, at du:
er stabil og møder til tiden
arbejder grundigt og har øje for kvalitet
kan arbejde selvstændigt
er positiv og fungerer godt sammen med andre
trives med praktisk arbejde og et godt arbejdstempo
Stillingen kan være deltid eller fuldtid, efter aftale.
Arbejdstiden vil ligge i hverdage fra kl. 08.00 – 17.30 og lørdage fra kl. 10.00 – 14.00.
Opstart hurtigst muligt.
Hvis det lyder som noget for dig, så send gerne et par ord om dig selv og dit CV til renseriet@janmikkelsen.dk. Mærk din ansøgning "GENTOFTE".