Trives du i en rolle med ansvar for lønbehandling og en bred kontaktflade, hvor præcision, kvalitet og god kundeservice er afgørende? Motiveres du samtidig af at blive en del af et professionelt team, hvor faglig sparring, holdånd og effektivitet går hånd i hånd?
ProSelection søger dig til denne spændende stilling som lønmedarbejder hos Forvis Mazars i København.
I rollen får du ansvar for lønbehandlingen for en række associerede kunder, herunder både funktionærer og timelønnede. Du kommer omkring hele lønprocessen fra lønkørsel og indberetninger til pensionsadministration og refusionshåndtering. Du får desuden en bred kontaktflade med kunderne, hvor du håndterer både faste og ad hoc-henvendelser.
Du bliver en del af et lønteam på 9 medarbejdere med reference til Director for Accounting and Outsourcing. Teamet er præget af høj faglighed, godt samarbejde og en uformel atmosfære, hvor der er plads til alle. På kontoret i København er der omkring 50 medarbejdere, og her er det gode kollegaskab og en stærk holdånd en naturlig del af hverdagen.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
ArbejdsopgaverLønbehandling
- Lønkørsel for både funktionærer og timelønnede
- Håndtering af 14-dages løn i mindre omfang
- Indberetning til SKAT, herunder manuelle indberetninger
- Indberetning til Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF)
- eKapital-indberetning
- Pensionsadministration for associerede kunder
- Refusionsindberetning via Virk.dk
- Besvarelse af ad hoc-henvendelser fra kunder
- Videresendelse af lønrelateret materiale via e-Boks
- Månedlig fakturering
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af faktaark om løn
Forvis Mazars er et internationalt revisions- og rådgivningshus med mere end 40.000 medarbejdere på tværs af mere end 100 lande og regioner. Virksomheden tilbyder blandt andet revision, regnskab, outsourcing, skatterådgivning og økonomisk rådgivning til kunder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.
På kontoret i København er der omkring 50 medarbejdere, som arbejder i en professionel og samtidig uformel atmosfære. Her er der fokus på holdånd, samarbejde og plads til alle, samtidig med at effektivitet og høj faglighed er en naturlig del af hverdagen. Man hjælper hinanden på tværs af teams og funktioner og lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor både faglig udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd.
Du tilbydes- Frokostordning
- Massageaftale
- Personaleforening
- Sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Som medarbejder er du struktureret, proaktiv og ansvarsbevidst med en selvstændig tilgang til dine opgaver. Du arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst og har et naturligt fokus på at levere et korrekt og gennemarbejdet resultat. Samtidig er du rolig og tillidsvækkende og formår at bevare overblikket, også når der er flere opgaver og deadlines, der skal håndteres.
Du arbejder målrettet og effektivt og bidrager positivt til samarbejdet gennem en stabil og professionel tilgang. Du møder dine kolleger med åbenhed og respekt og trives i et miljø med forskellige personligheder og arbejdsstile. Du har samtidig en god selvindsigt og er åben omkring dig selv, hvilket gør det naturligt for dig at være en del af et team, hvor der er plads til forskellighed, sparring og godt kollegaskab.
IT-kompetencerStærke IT-kompetencer. Virksomheden benytter Danløn, Zenegy og Dataløn, hvilket anses som en fordel, men ikke et krav.
Uddannelse og erfaringMinimum 3 års erfaring med god forståelse for lønrapportering og lønadministration. Erfaring vægtes højere end uddannelse.
SprogDansk og engelsk.
KontaktpersonerTorben Jørgensen & Josephine Lund Nielsen
AnsøgningsprocesSom udgangspunkt er ProSelection mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.
ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.