Vil du være en del af en virksomhed, der gør en forskel for samfundet og miljøet? Er du en frisk kvinde eller mand, som søger et spændende job med fart over feltet og højt humør, og er du samtidig på hjemmebane i Københavns gader?
Så har GreenMobility A/S jobbet til dig som Street Runner! GreenMobility A/S søger nemlig fuldtidsansatte.
Kunden er det vigtigste for GreenMobility A/S, og som Street Runner bliver det din opgave at transportere, rengøre, vedligeholde og oplade bilerne, så de er klar, når kunderne efterspørger dem. Jobbet udføres primært udendørs, så det kræver, at du nyder den københavnske stemning både sommer og vinter.
Mødested vil som udgangspunkt være på GreenMobility A/S’ hovedkontor på Landgreven 3 i Indre København. Her tjekker man også ud, når man er færdig med sine vagter.
Din arbejdsdag som Street Runner:
- Samarbejde med GreenMobility A/S’ kundeservice, skadesafdeling og mekanikere omkring de opgaver, der opstår på den enkelte elbil.
- Rengøring af GreenMobility A/S’ elbiler.
- Opladning af elbiler.
- Øvrig vedligeholdelse af flåden.
- Placeringen af bilerne i byrummet.
- Andre opgaver, som opstår i løbet af arbejdsdagen.
GreenMobility A/S lægger vægt på og forventer, at du:
- Som person er glad og positiv, og du har en serviceminded attitude og indstilling til at yde en indsats over for GreenMobility A/S’ kunder.
- Arbejder i højeste gear, når det er nødvendigt, da der til tider kan være mange bolde i luften.
- Har B-kørekort og taler og skriver dansk eller engelsk.
- Møder til tiden, er stabil og har det fint med at bære personaleuniform.
- Er fleksibel og trives med skiftevis hverdag- og weekendarbejde.
- Kan prioritere dine arbejdsopgaver og trives med et selvstændigt arbejde.
Hvis ovenstående er dig, så tilbyder GreenMobility A/S:
- Oplæring med dygtige og erfarne kollegaer, før du kører på egen hånd.
- Et job i et spændende arbejdsmiljø, præget af dygtige medarbejdere.
- Et job, hvor service og kundefokus falder helt naturligt.
- Et job, hvor GreenMobility A/S’ forventninger til dig vil være høje.
- Gode kollegaer, der sammen med dig kæmper for hele tiden at hæve barren.
- Andel i et team, hvor der er plads til hygge, og hvor der altid er noget at lave.
Til stillingen søger GreenMobility A/S:
Fuldtid: Som fuldtidsansat får du en række faste vagter (cirka 160 timer per måned), primært hverdage med primært dagvagter. Hertil kommer weekendarbejde hver tredje weekend. Man kan derudover selv byde ind på flere vagter, hvis du ønsker at tjene flere penge.
Hvis du kan se dig selv som en del af holdet, så send din ansøgning til: job@greenmobility.com. Skriv gerne i emnefeltet ”Street Runner København”. GreenMobility A/S ansætter hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Street Manager, Magnus Iversen på moi-sr@greenmobility.com.
Kørekort:
B - almindelig bil