Speciallægekonsulenter (psykiatri) til arbejdsskadevurderinger

Fagligt stærke psykiatere søges til vigtige deltidsstillinger som speciallægekonsulenter ved Ankestyrelsen. Er du klar til at foretage nuancerede arbejdsskadevurderinger?

Speciallægekonsulenter (psykiatri) til arbejdsskadevurderinger

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ankestyrelsen søger speciallægekonsulenter i psykiatri til arbejdsskadeområdet. Er du en fagligt stærk psykiater, der kan foretage nuancerede vurderinger og formidle sammenhænge mellem psykiske belastninger, lidelser og funktionsevne – også til andre fagligheder som jurister?

Stillingen er på deltid (som udgangspunkt 5 timer ugentligt) ved siden af din faste overlægestilling.

Dine opgaver

Din primære opgave er at afgive skriftlige, lægefaglige vurderinger inden for det psykiatriske speciale i konkrete arbejdsskadesager.

Sagerne omhandler blandt andet:

  • anerkendelse af arbejdsskader, herunder både ulykker og erhvervssygdomme
  • vurdering af varigt mén
  • behandlingsudgifter
  • erstatning for tab af erhvervsevne

Du vil arbejde med komplekse problemstillinger, hvor der ofte skal tages stilling til årsagssammenhænge mellem belastninger og psykiske symptomer samt betydningen for borgerens funktionsevne.

Ved behov kan du også blive bedt om at afgive vurderinger inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Derudover vil du:

  • deltage i 1-2 årlige ankemøder og bidrage med lægefaglige forklaringer
  • kunne blive indkaldt som vidne i retssager, hvor du tidligere har afgivet vurderinger
  • deltage i et årligt møde med faglig sparring og undervisning i Ankestyrelsen i København.

Som speciallægekonsulent bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor lægefaglige vurderinger indgår i et tæt samspil med juridiske vurderinger.

Du får et grundigt introduktionsforløb og bliver tilknyttet både en juridisk tutor og en lægefaglig makker, så du hurtigt bliver fortrolig med opgaverne og Ankestyrelsens praksis.

Din profil

Ankestyrelsen forventer, at du:

  • er speciallæge i psykiatri
  • er fastansat overlæge eller afdelingslæge på sygehus
  • har et højt fagligt niveau
  • har solid klinisk erfaring
  • kan formidle komplekse psykiatriske problemstillinger klart og præcist, som kan forstås af lægmænd og jurister
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt miljø

Kendskab til arbejdsskadeområdet er en fordel, men ikke et krav.

Ankestyrelsen arbejder digitalt med alle arbejdsskadesager. Det er derfor nødvendigt, at du er IT-erfaren og kan sætte dig ind i digitale arbejdsgange. Ankestyrelsen arbejder i Adobe, Public 360, Word og Outlook.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomsten for speciallæger m.v. i staten.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 5 timer ugentligt med mulighed for flere timer efter aftale.

Årslønnen er 133.430,81 kr. (august 2026-niveau) ved 5 timer ugentligt.

Arbejdet foregår primært skriftligt hjemmefra, bortset fra mødeaktivitet. Deltagelse i retssager vil kunne finde sted i hele landet. Du vil få betalt dine udgifter til deltagelse i møder og retssager.

Tiltrædelsestidspunktet aftales nærmere og vil tidligst være den 1. november 2026.

Vær opmærksom på, at du ikke kan være ansat i et forsikringsselskab samtidig med ansættelsen som speciallægekonsulent i Ankestyrelsen.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte koordinerende overlæge, PhD, DrMed, Sci Michael Bjørn Russell på telefonnummer 40 17 15 13 og/eller chefkonsulent Milica Zecevic Bruun Jensen på telefonnummer 41 99 18 41.

Du kan læse mere om Ankestyrelsen, Ankestyrelsens opgaver og sagsområder på www.ast.dk.

Ansøgning

Send Ankestyrelsen din ansøgning, dit CV, dokumentation for dine uddannelser (herunder dokumentation for speciallægeuddannelse) og andre relevante bilag snarest muligt.

Ankestyrelsen holder samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 7.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Ankestyrelsen
Location Icon
Adresse Teglholmsgade 3, 2450, København SV
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Bjørn Russell
phone Icon
Telefon 40 17 15 13
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Teglholmsgade 3, 2450, København SV

Se større kort