Specialkonsulent søges til projekt- og forskningsunderstøttelse på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Det Kongelige Akademi søger en specialkonsulent til projekt- og forskningsunderstøttelse. Er du klar til at forme fremtiden i et dynamisk, kreativt miljø?

Specialkonsulent søges til projekt- og forskningsunderstøttelse på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering søger en specialkonsulent til projekt- og forskningsunderstøttelse. Kandidaten forventes at have lyst til at arbejde med forskningsunderstøttelse, fondsansøgninger, eksterne samarbejder og projektledelse i et kreativt og kunstnerisk miljø, hvor forskning og uddannelse er i højsædet.

Den rette kandidat skal desuden have erfaring med ledelsesunderstøttelse samt stærke samarbejds- og koordineringsevner og kendskab til aktører inden for arkitekturområdet i Danmark og internationalt. Stillingen er en mulighed for at blive Akademiets kommende projektkonsulent til Institut for Arkitektur og Teknologi.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering søger en kollega med evne og lyst til at understøtte instituttets forskere og ledelse i at søge fondsmidler, udvikle partnerskaber og til at projektstyre en række af instituttets forskningsmæssige aktiviteter og eksterne samarbejder.

Stillingen er en 3-årig fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.

Om Det Kongelige Akademi og Institut for Arkitektur og Teknologi

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering er en førende uddannelses- og forskningsinstitution inden for arkitektur, design og konservering. Akademiet arbejder målrettet på at fastholde og udvikle et højt fagligt niveau i sine uddannelser og forskning, så Akademiets dimittender kan skabe værdi på et bredere arbejdsmarked, og så Akademiets viden, forskningsbidrag og innovative løsninger bidrager til samfundet og en global bæredygtighed.

Instituttet for Arkitektur og Teknologi er et af Det Kongelige Akademis i alt 7 institutter. Yderligere information om instituttets specialisering, organisering og aktiviteter kan findes her: Institut for Arkitektur og Teknologi.

Om stillingen

Som specialkonsulent vil kandidaten have et tæt samarbejde med institutleder og institutkoordinator omkring instituttets daglige drift og udvikling. Kandidaten får særligt ansvar for at opdyrke og pleje instituttets eksterne samarbejder samt at bidrage til instituttets ansøgninger og forskningsindsatser, hvor der samtidig ydes support for projektstyring.

Stillingens opgaver og ansvarsområder spænder bredt, men vil blandt andet omhandle:

  • Ledelsessupport.
  • Koordinering af instituttets daglige drift og processer i samarbejde med institutkoordinator og institutleder.
  • Opdyrkning af eksterne samarbejdspartnere og mulige fundingpotentialer.
  • Udvikling af fondsansøgninger for forskning og formidling.
  • Udførelse af post-award projektledelse på en række indkomne projekter.
  • Generel support til instituttets forskere i udvikling af samarbejder og forskningsaktiviteter.
  • Bidrag til at vedligeholde overblik over instituttets projektportefølje, herunder pipeline af ansøgninger samt bevillinger og igangværende projekter.
  • Redigering af formidlingsprojekter på instituttet.
  • Projektledelse af udviklingsprojekter, arrangementer o.lign., herunder også kuratering af forelæsningsrækker mv.

Specialkonsulenten vil samarbejde tæt med instituttets forskere og bliver en del af et stærkt, videbegærligt og dedikeret fagligt forsknings- og undervisningsmiljø. Desuden vil der være et tæt samarbejde med Det Kongelige Akademis administrative enheder. Virksomheden tilbyder et engageret, udviklende, nysgerrigt og visionært arbejdsmiljø, hvor medindflydelse og ansvar er en del af stillingen.

Kvalifikationskrav

Kandidaten skal have en relevant videregående uddannelse på minimum kandidatniveau samt flerårig erfaring fra en lignende stilling.

Det forventes således, at kandidaten:

  • Har erfaring med fondsansøgninger og forskningsunderstøttelse fra en uddannelses- og forskningsinstitution, arkitektbranchen eller en organisation med tilsvarende relevans for stillingen.
  • Er en erfaren projektleder og kan navigere selvstændigt i alle projektfaser.
  • Har erfaring med administrativ koordinering og også gerne med ledelsesunderstøttelse.
  • Er god til samarbejde og til at opdyrke og vedligeholde partnerskaber på tværs af organisationen og med private aktører.
  • Er en stærk mødefacilitator og kan begå sig i et fagprofessionelt miljø med mange aktører og faginteresser.
  • Er kommunikativt flydende på både dansk og engelsk og har erfaring med faglig formidling, gerne også forskningsformidling.
  • Tager initiativ, tænker innovativt, er beslutningsstærk og vant til at arbejde med deadlines.

Det vil vægte positivt ved stillingens besættelse, hvis kandidaten har erfaring med og/eller kendskab til arkitekturbranchen og aktører inden for arkitekturområdet i Danmark og internationalt.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset stilling, hvor ansættelse og aflønning sker som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af kandidatens kompetencer og erfaringer.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 37 timer pr. uge. Stillingen vil være omfattet af lokal flekstidsaftale.

Ansøgningen

Ansøgningen skal sendes via linket ”Søg stillingen” senest den 22. november 2026.

Udover en motiveret ansøgning bedes der medsendes CV, dokumentation for uddannelse og eventuelt andre relevante bilag.

Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Ellen Kruse Jacobsen, ekj@kglakademi.dk tlf.: 4170 1539.

Oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Institutleder Natalie Mossin, nmos@kglakademi.dk, tlf. 4170 1934.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Akademiet opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Interesserede kan finde mere information om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Location Icon
Adresse Philip De Langes Allé 10, 1435, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Ellen Kruse Jacobsen
Email Icon
Email ekj@kglakademi.dk
phone Icon
Telefon 41701539
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Philip De Langes Allé 10, 1435, København K

Se større kort