Er du motiveret for at udvikle skræddersyede løsninger med spændende teknologier, der gør en forskel for IT Minds' kunder? Vil du være en del af et modent og dedikeret team, der giver dig plads til at eksperimentere med de nyeste AI-teknologier og udvikle dig fagligt?
Hos IT Minds er dit nye job fyldt med udfordringer og ansvar fra start
IT Minds leder efter en Software Developer på deltid, som ønsker at afprøve sine udviklererfaringer i sammenspil med AI til at skabe nye, spændende løsninger.
På din første opgave som ny softwareudvikler kommer du til at arbejde med AI og data i et af Danmarks største medieproduktionsselskaber. Her er det ikke tung kode, der er i centrum — det er intelligente agenter, prototyping og datadrevne løsninger, der skal spille sammen i en større enhed. Du vil få medansvar på projektet og kan sparre både med erfarne kollegaer hos kunden samt dine kollegaer hos IT Minds.
Dine arbejdsdage kan komme til at se nogenlunde sådan ud:
Du bygger og eksperimenterer med AI-agenter og prompt-løsninger i et modent produktteam.
Du arbejder med Python og Databricks som fundament for segmentering og datapipelines.
Du er med til at forme, hvordan et stort dansk mediehus kan bruge AI i forretningskritiske sammenhænge.
Du indhenter hjælp og sparring med dine kollegaer og kan opkvalificere dig gennem kurser og certificeringer efter behov.
Hos IT Minds deltager du i faglige oplæg og workshops og bidrager med din nysgerrighed og viden.
Du tager del i fællesskabet – både hos kunden og med IT Minds' mange sociale aktiviteter og klubber.
Hvem er du?
Du har en stor passion for software – måske nørder du egne projekter i fritiden?
Du er i gang med en relevant it-uddannelse, fx på DTU, ITU, KU eller tilsvarende.
Du kender Python og er nysgerrig på Databricks og dataverdenen.
Du brænder for AI og har lyst til at arbejde med agenter, prompts og LLM’er i praksis.
Du er moden og selvstændig — du har ikke brug for at blive guidet trin for trin, men spørger stadig gerne om hjælp.
Du er open-minded og trives med at prøve nye ting af.
Du taler og skriver flydende dansk.
Om IT Minds
IT Minds har cirka 120 kollegaer i en god blanding af erfarne og nye. IT Minds' kultur er præget af fleksibilitet, tillid og en uformel tone.
Fællesskabet er centralt, og IT Minds har mange faglige og sociale arrangementer. Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses familieliv, studier og fritid.
IT Minds fokuserer på høj faglighed og kvalitet med moderne teknologier. IT Minds' software løser forretningsproblemer og minimerer omkostninger. Det er fremtidens software, udviklet af nutidens talenter!
Opfylder du ikke alle kravene?
Studier har vist, at kvinder og minoriteter er mindre tilbøjelige til at ansøge, hvis de ikke opfylder alle krav. Hvis du er begejstret for rollen, men ikke opfylder alt, så opfordrer IT Minds dig alligevel til at ansøge.