Vil du være med til at sætte retningen for jernbanesikkerheden på en af Nordens mest komplekse infrastrukturer? Motiveres du af at arbejde med sikkerhed, teknik og komplekse problemstillinger?
På vegne af Øresundsbron søger StudentConsulting en sikkerhedsleder, der får en central rolle i arbejdet med jernbanesikkerhed og sikkerhedsledelse på Øresundsforbindelsen.
Du bliver en central faglig sparringspartner i organisationen og får tæt samarbejde med både ledelse, specialister, leverandører og relevante myndigheder i både Danmark og Sverige.
En rolle med udvikling og ansvarSom sikkerhedsleder får du det faglige ansvar for jernbanesikkerheden på Øresundsbron og en central rolle i at sikre, at sikkerhedsledelsessystemet fungerer, udvikles og lever op til gældende krav.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:- Sikre drift, opfølgning og løbende forbedring af sikkerhedsledelsessystemet.
- Identificere, vurdere og håndtere sikkerhedsrisici samt sikre systematisk opfølgning.
- Følge udviklingen i lovgivning, tekniske normer og myndighedskrav på jernbanesikkerhedsområdet.
- Koordinere hændelsesrapportering, ulykkeshåndtering og beredskab på jernbanen.
- Følge op på sikkerhedsmål, indikatorer, handlingsplaner og ledelsesrapportering.
- Bidrage til audit og ledelsesevalueringer af sikkerhedsledelsessystemet.
Øresundsbron er samtidig i gang med at udvikle og digitalisere arbejdet med jernbanesikkerhed, og du får derfor en vigtig rolle i den videre udvikling. Du får mulighed for at være med til at præge både systemer, processer og den overordnede sikkerhedskultur i en organisation, hvor sikkerhed er helt afgørende.
Dette søger StudentConsultingStudentConsulting forestiller sig, at du har:
- En relevant kort, mellemlang eller videregående uddannelse, eksempelvis inden for teknik, jernbane eller sikkerhed.
- Erfaring med jernbanesikkerhed, sikkerhedsledelse, risikostyring eller fra en anden sikkerhedskritisk organisation.
- God forståelse for myndighedskrav, sikkerhedsprocesser og risikovurdering.
- En struktureret og analytisk tilgang og evnen til at skabe overblik i komplekse problemstillinger.
- Gode kommunikative og relationelle kompetencer, da du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
- En omstillingsparat og ansvarsbevidst tilgang og trives med at navigere i en hverdag med høje krav og mange interessenter.
Som sikkerhedsleder får du mulighed for at arbejde med noget, der har reel betydning. Du bliver en del af en organisation, hvor sikkerhed, drift og udvikling skal gå hånd i hånd – og hvor dine beslutninger er med til at sikre, at forbindelsen mellem Danmark og Sverige fungerer sikkert hver eneste dag.
Din base bliver på Øresundsbrons svenske hovedsæde i Lernarcken, og opstart forventes omkring 1. december eller tidligere.
Er du nysgerrig på rollen og har erfaring fra et sikkerhedskritisk område? Så send din ansøgning allerede i dag.
StudentConsulting behandler ansøgninger løbende og stopper rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Emma Jepsen (emma.jepsen@studentconsulting.com).
I overensstemmelse med gældende GDPR-regler modtager StudentConsulting ikke ansøgninger eller CV’er via e-mail. StudentConsulting beder dig i stedet ansøge via StudentConsultings rekrutteringssystem, så dine oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.