Har du interesse for god kundeservice og ejendomsbranchen? EDC Poul Erik Bech tilbyder et spændende og udfordrende sabbatår i sit Kundecenter i København K på cirka 25-30 timer om ugen.
Går du med tanker om at holde pause fra studiet, eller er du på dit andet sabbatår og påtænker endnu et? Mulighederne hos EDC Poul Erik Bech er mange, og det vigtigste er, at du kan genkende dig selv i dette stillingsopslag.
Om jobbet- Du vil indgå i det fantastiske team i Kundecentret, som holder til på virksomhedens hovedkontor i København K.
- Her vil du få en grundig oplæring i og forståelse for virksomhedens processer og diverse ansvarsområder.
- Du vil få mulighed for at præge din egen arbejdsgang og vil få tildelt ansvar fra dag 1.
- I det daglige vil du levere god kundeservice til EDC Poul Erik Bechs kunder.
- Besvarelse af telefonopkald.
- Afløsning i receptionen.
- Besvarelse af henvendelser fra virksomhedens SOME-platform.
- Kontakt med mæglerne via telefon og mail.
- Diverse ad hoc-opgaver.
- Du holder 1-2 sabbatår fra studiet.
- Du trives med at arbejde i Word, PowerPoint og gerne CRM-systemer.
- Du har et udpræget servicegen og er god til at kommunikere via mail og telefon.
- Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med en form for service.
- Du trives i fleksible og varierende arbejdsopgaver og nyder at have mange bolde i luften.
- Du trives i et dynamisk, ambitiøst og socialt miljø, hvor omgangstonen er uformel.
Din ansøgning
Din ansøgning skal sendes til EDC Poul Erik Bech. Ansøgningen vil naturligvis blive behandlet fortroligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte virksomhedens Head of HR, Jens Hein.
Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.
EDC Poul Erik Bechs ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som virksomheden er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk.