Afdelingsleder til PRONORs afdeling inden for industritekniske opgaver i Karlslunde.
Jobbet:PRONOR IndustriTeknik arbejder med service, reparation og vedligehold af tekniske anlæg hos industrikunder. PRONOR IndustriTeknik as oplever fortsat vækst og søger en afdelingsleder til at stå i spidsen for afdelingen i Storkøbenhavn.
Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige drift af afdelingen, herunder ledelse af medarbejdere, kundekontakt, planlægning og opfølgning på opgaver. Afdelingen har fire medarbejdere, men forventes at vokse til det dobbelte inden for en kort tidshorisont, en udvikling som du får stor indflydelse på.
Stillingen er for dig, som trives med at kombinere ledelse og teknik. Du er ikke typen, der kun sidder bag skrivebordet.
Tværtimod har du lyst til at være tæt på både medarbejdere, kunder og de tekniske løsninger. Når behovet opstår, falder det dig naturligt at hjælpe til på værkstedet eller deltage ude hos kunderne, hvor din erfaring og tekniske indsigt kan gøre en forskel.
Din baggrund og profil:PRONOR IndustriTeknik as forestiller sig, at du har en solid håndværksmæssig baggrund som for eksempel elektriker, automatiktekniker, industrielektriker, maskinmekaniker, hydraulikmekaniker, maskinmester eller lignende. Du har opbygget en bred teknisk forståelse inden for service, reparation, fejlfinding og vedligehold af tekniske eller industrielle anlæg.
Måske arbejder du i dag som servicechef, værkfører, teamleder, teknisk leder eller afdelingsleder. Det vigtigste er dog ikke din titel, men at du har den tekniske ballast og den praktiske erfaring, som gør dig i stand til at skabe respekt og tillid hos både kunder og medarbejdere.
Som person er du jordnær, handlekraftig og løsningsorienteret. Du tager ansvar, følger tingene til dørs og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Du er synlig og går gerne forrest, når der skal findes løsninger på både tekniske og driftsmæssige udfordringer.
Du tilbydes:Hos PRONOR får du en spændende lederstilling med stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen. Du bliver en del af en uformel organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og kolleger, der hjælper hinanden. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Søren Nedergaard på 20 34 65 04. Ellers ser PRONOR IndustriTeknik as frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Afdelingsleder - KBH”. Svarmailen vil blive fremsendt til den mailadresse, som din ansøgning er sendt fra.
Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2026. PRONOR IndustriTeknik as indkalder kandidater løbende til samtale. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
PRONOR IndustriTeknik as:PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2000 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende – uden dyre eller unødvendige produktionsstop. Derfor er PRONOR IndustriTeknik as' motto: ”PRONOR IndustriTeknik as holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad PRONOR IndustriTeknik as gør – med udgangspunkt i PRONOR IndustriTeknik as' ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive. PRONOR har 25 medarbejdere og afdelinger i: Aarhus, København, Ringe og Aalborg. Læs mere på: www.pronor.dk