Senior Projekteringsleder til Geoteknik

Er du en erfaren geoteknisk ingeniør med solid erfaring? Banedanmark søger en senior projekteringsleder til nogle af Danmarks største anlægsprojekter.

Senior Projekteringsleder til Geoteknik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Banedanmark søger en erfaren geoteknisk ingeniør, der behersker faget fra grunden – både i teorien og ude i marken. Først og fremmest besidder du solid erfaring inden for geoteknik og kan samtidig tage ansvar for leverancerne.

Om jobbet

Banedanmark udfører nogle af Danmarks største anlægsprojekter, og Banedanmark har brug for en geotekniker, der kan gå i dybden med de svære problemstillinger – ikke blot koordinere andre. Du skal have den faglige tyngde til selv at vurdere en geoteknisk udfordring, stille de rigtige spørgsmål til rådgivere og træffe kvalificerede beslutninger på bygherre-siden.

Det betyder, at du skal arbejde praktisk med faget: forstå jordbundsforhold, vurdere borekampagner, gennemskue en projekteringsrapport og give faglig sparring til både interne kolleger og eksterne rådgivere. Projektstyringsdelen kommer oveni – ikke i stedet for.

Dine primære opgaver

  • Fagansvarlig for den geotekniske leverance på bygherre-siden
  • Selvstændig vurdering og kvalitetssikring af geotekniske rapporter, boreprogrammer og projekteringsgrundlag
  • Direkte sparring med og tilsyn af eksterne rådgivere
  • Igangsættelse og opfølgning af borekampagner
  • Projekteringsledelse på både interne og eksternt rådgivende projekter
  • Vurdering af tilbud og udbudsmateriale
  • Myndighedsbehandling, normer og tidsplan

Du arbejder med en bred vifte af geotekniske problemstillinger: flyovers, broer, stenkister, spunsvægge, bundplader, dæmningsstabilitet, miljø, afvanding, kørestrømsmaster, sporanlæg, jordmængder, partialkoefficienter og avancerede laboratorieforsøg for styrke- og deformationsparametre.

Om dig

Du er uddannet ingeniør med speciale i geoteknik og har mindst 10 års relevant erfaring. Det afgørende er ikke alene antallet af år – det er, at du reelt behersker faget og har løst komplekse geotekniske problemstillinger i praksis.

Banedanmark ser gerne, at du har erfaring med:

  • Geoteknisk projektering og rådgivning på anlægsprojekter
  • Vurdering og design af spunsvægge, fundering, stabilitet og deformationer
  • Borekampagner – planlægning, opfølgning og tolkning af resultater
  • Laboratorieforsøg og geotekniske parametre
  • Geotekniske fagnotater, datarapporter og projekteringsrapporter
  • Normer og standarder (DS/EN Eurocodes)
  • Arbejde på bygherre- eller rådgiverside i jernbane- eller tunge anlægsprojekter
  • Udbud og kontraktforståelse

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med baneprojekter.

Du trives med at tage ansvar og bevare overblikket, når du står med mange parallelle og komplekse problemstillinger. Du er metodisk og struktureret, men også pragmatisk – du finder løsninger, der kan bygges og betales. Du sætter pris på tydelige svar frem for lange forbehold.

Banedanmark tilbyder

  • En nøglerolle i Banedanmarks geotekniske sektion – 27 specialister på et højt fagligt niveau
  • Indflydelse på nogle af Danmarks største anlægsprojekter
  • Stor faglig variation
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af sektionen
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdssted

Dit kommende arbejdssted vil være et af Banedanmarks kontorer i København, Ringsted, Fredericia eller Aarhus. Rejser i forbindelse med strækningsgennemgange, tilsyn og besøg på andre lokaliteter kan forekomme.

Løn

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i geoteknik Mikkel Esser Smith på tlf. 61963247 eller Senior Projekteringsleder Rana Shehab Al Marai på tlf. 21293774.

Har du spørgsmål til løn og overenskomst, er du velkommen til at kontakte Banedanmarks personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da Banedanmark løbende indkalder til samtaler.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Banedanmark
Location Icon
Adresse Banegårdsvej 1, 7000, Fredericia
Calendar Icon
Kontaktperson Mikkel Esser Smith
phone Icon
Telefon 61963247
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Banegårdsvej 1, 7000, Fredericia

Se større kort