Ønsker du at bidrage til at bygge og udvikle Contract Management funktionen og sætte dit præg på arbejdet med komplekse aftaler? NFIT A/S søger en Senior Contract Manager, der har lyst til at forvalte den IT-outsourcingaftale, som NFIT’s ejere har indgået med Netcompany Banking Services.
Om NFIT A/S
NFIT A/S er et sektorselskab, der netop har fejret 1-års fødselsdag. Virksomheden er ejet af 23 pengeinstitutter i Danmark, Sverige, Færøerne og Grønland og har i dag 9 ansatte. NFIT A/S faciliterer fællesskabet mellem pengeinstitutterne og skaber enighed, fælles retning og én tydelig stemme over for deres primære IT-leverandør, Netcompany Banking Services.
Som strategisk og operationelt bindeled arbejder NFIT A/S hver dag for at sikre effektiv contract management, tydeligt ansvar og gode vilkår for pengeinstitutterne. Virksomheden forvalter den aftale, pengeinstitutterne har indgået med Netcompany Banking Services, og løser opgaver inden for regulering, økonomi, jura, kommunikation, projektledelse og ikke mindst contract management. Hverdagen er kompleks, og det faglige niveau er højt – ligesom humøret.
Virksomheden er en flad organisation, og den nye medarbejder vil referere direkte til den administrerende direktør. Fagligt vil der være et tæt samarbejde med Senior Legal Counsel og Junior Contract Manager.
Stillingens arbejdsopgaver
Som Senior Contract Manager understøtter kandidaten den daglige forvaltning af IT-outsourcingaftalen, lige fra kommercielle og kontraktuelle forhold relateret til allerede indgåede aftaler til ansvaret for at sikre nye aftalers overensstemmelse med outsourcingaftalen.
- Sikring af efterlevelse af hovedkontrakten, både fra Netcompany Banking Services’ og NFIT A/S’ side, samt afrapportering til NFIT A/S’ bestyrelse.
- Forhandling og kvalitetssikring af leverancekriterier, tidsplaner, priser og vilkår i de enkelte kontrakter, med særskilt fokus på større strategiske projekter.
- Håndtering og dokumentation af kommercielle uoverensstemmelser og eskalationer.
- Ejerskab af Contract & Portfolio Board, hvor samarbejde og eskalationer håndteres med leverandøren.
- Evne til at trives med stakeholder management med forretning, ejere og leverandører.
- Overblik over frister, forpligtelser og økonomiske mellemværender i aftalerne.
- Sikring af videreudvikling af NFIT A/S' processer for kontraktforvaltning gennem hele aftalens livscyklus — fra etablering og ændringer til opfølgning, fornyelse og udløb.
- Dag-til-dag håndtering af samarbejdet med leverandøren – og alt hvad det indebærer.
- Fagligt ansvar for at udvikle Contract Management funktionen i NFIT A/S.
Kvalifikationer
Virksomheden forestiller sig, at den ideelle kandidat kan genkende sig selv i de fleste af punkterne nedenfor:
- Relevant videregående uddannelse (fx jura, økonomi, cand.merc., HD eller tilsvarende).
- 5-10 års erfaring fra fx kontraktstyring, leverandørstyring, indkøb, kommercielt/juridisk arbejde eller anden erfaring, hvor kandidaten har arbejdet struktureret med komplekse aftaler og analyser.
- Stærk forhandler og i stand til at finde pragmatiske løsninger.
- Metodisk, grundig og detaljeorienteret med sans for præcision.
- Stærk analytisk og kommerciel forståelse samt evne til at arbejde præcist og struktureret med komplekse aftaler og data.
- Selvstændig og initiativrig – men også bevidst om at være en del af et team, der vægter samarbejde højt.
- Løsningsorienteret og pragmatisk, når der opstår tvister, og ser samtidig værdien af et langsigtet leverandørsamarbejde.
- God til at navigere og opbygge relationer på tværs af mange interessenter.
- Erfaring fra finans- og/eller IT-branchen vil være en fordel.
Hvad NFIT A/S tilbyder
- Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
- Ansættelse sker i henhold til Finansforbundets overenskomst (STOK), som også sikrer en god pensionsordning, sundhedsforsikring, tandforsikring samt ekstra feriefridage og omsorgsdage.
- Lønspænd for stillingen oplyses inden 1. samtale.
Praktiske oplysninger
- Arbejdssted: Kristianiagade 7, 2100 København Ø.
- Opstart: Hurtigst muligt og senest 1. februar 2027.
- Ansøgningsfrist er fredag den 4. december . NFIT A/S opfordrer til at sende ansøgningen hurtigst muligt, da virksomheden afholder samtaler løbende.