KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND søger en proaktiv og engageret sekretariatsleder, der vil spille en nøglerolle i udviklingen og driften af Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA). Som sekretariatsleder bliver stillingsindehaveren en central aktør i udviklingen af et tværdisciplinært forskningsmiljø med fokus på banebrydende forskning og rådgivning i anvendelsen af kunstig intelligens i samfundet. I stillingen vil sekretariatslederen få ansvar for den administrative drift, personaleledelse, økonomi og videreudvikling af centerets administrative funktioner i dialog og samarbejde med centerets faglige ledelse og sekretariatet. Samtidig bliver stillingsindehaveren en vigtig strategisk sparringspartner for centerleder og viceleder og bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af CAISA.
Centeret er etableret som et nationalt konsortium ledet af Københavns Universitet i tæt samarbejde med Pionercenteret. Sekretariatslederen vil fysisk være placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og samarbejde tæt med centerets viceledelse på Aalborg Universitet og resten af konsortiet.
Sekretariatslederens ansvarsområder som head of administration indebærer:
Strategisk og administrativ ledelse og administration:- At være en central drivkraft i udviklingen af centerets arbejdsgange, informationsflow og administrative processer.
- At sparre med og rådgive centerledelsen og bidrage til den organisatoriske og strategiske udvikling af centeret.
- Lede og udvikle centerets sekretariat og administrative funktion, herunder at sikre velfungerende administrative arbejdsgange og governance-strukturer.
- Have personaleansvar for administrative medarbejdere og studentermedhjælpere, herunder medarbejderudvikling, trivsel og rekruttering.
- Holde overblik over og være med til at koordinere sekretariatets administrative processer og arbejdsgange, samt sikre gode vilkår for udførsel.
- Koordinere centerets samarbejde med universitetets fællesadministration inden for HR, økonomi, jura og øvrige administrative områder.
- Repræsentere centeret i relevante administrative netværk og fora, samt i andre repræsentative sammenhænge.
- At understøtte et ambitiøst forskningsmiljø med fokus på både faglig og social trivsel.
- At sikre den daglige drift af centeret, både ved egen opgaveløsning og koordinering af input fra sekretariatet og studentermedhjælpere.
- Planlægning af centrale interne møder, inkl. forberedelse, mødeledelse og opfølgning.
- Understøtte og koordinere særlige strategiske initiativer i CAISA.
Økonomistyring og evaluering:
- At varetage den overordnede styring af centerets økonomi, i samarbejde med centerlederen og økonomienheden på fakultetet.
- At stå for budgetrevision og fungere som ansvarlig koordinator for udarbejdelse af årsregnskaber til bevillingsgiver samt løbende budgetopfølgning.
- At styre processer med rapportering og evalueringer og økonomisk integration af nye forskningsprojekter under CAISA.
Rekruttering og gæsteforskere:
- At understøtte rekrutteringsprocesser for videnskabelige medarbejdere og koordinere administrative opgaver ved modtagelse af gæsteforskere.
- Sikre gode rammer for onboarding af nye medarbejdere og gæsteforskere.
Sekretariatslederens profil:
- En akademisk baggrund og solid erfaring med forsknings- og ledelsesunderstøttende arbejde fra universitetsverdenen.
- Er stærk analytisk og har et godt overblik, som hjælper med at navigere i komplekse opgaver og projekter.
- Kommunikerer klart og præcist både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk, samtidig med at sekretariatslederen er fleksibel og serviceminded.
- Trives i samarbejde med andre og evner at opbygge stærke relationer med både forskere, ledere og øvrige kolleger.
- Har flair for tal og erfaring med økonomistyring.
- Har erfaring fra lignende stillinger med administrativ ledelse i store forskningsinstitutioner.
- Interesse for forskningsbaseret rådgivning og særligt inden for AI i samfundet.
KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og mulighed for at forme egne arbejdsopgaver.
- En central rolle i udviklingen og driften af et åbent og internationalt forskningsmiljø med tæt dagligt samarbejde med dedikerede og globalt anerkendte forskere.
- Et udviklende arbejdsmiljø med gode muligheder for både faglig og personlig vækst samt karriereudvikling.
- Et engageret og dynamisk team, hvor samarbejde, trivsel og et uhøjtideligt, respektfuldt arbejdsklima prioriteres højt.
- En fleksibel hverdag med gode muligheder for at balancere arbejdsliv og fritid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Tiltrædelse 1. februar eller snarest muligt.
Ansættelsen er tidsbegrænset til udløbet af den bevilling, der finansierer CAISA (aktuelt til den 31. december 2028) med mulighed for forlængelse, såfremt bevillingen forlænges eller erstattes af en ny bevilling, der viderefører finansieringen af CAISA.
Interesserede kan få mere information om stillingen ved at henvende sig til centerleder professor Rebecca Adler-Nissen (ran@ifs.ku.dk).
KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan interesserede eventuelt kontakte tillidsrepræsentant på mail actaptr-soendre@ku.dk