ANSVAR FOR UDVIKLING AF DET DANSKE MARKED HOS MARKEDSLEDENDE NICHELEVERANDØR AF DEKORATION OG INTERIØRLØSNINGER
Danmark / remote
Vil du stå i spidsen for at udvikle og optimere samarbejdet med kunderne i Danmark? Med baggrund i data og stærke kunderelationer identificerer du og teamet potentialet for vækst i samarbejdet og hjælper kunderne med at effektivisere deres indkøb.
Salgsleder – der skaber vækst gennem effektiv salgsplanlægning
Du får ansvaret for at drive og udvikle salget i Danmark. Herunder, sammen med teamet, at identificere og realisere kommercielt potentiale. Din vigtigste opgave er at støtte teamet i effektiv salgsplanlægning, hvor målrettet brug af data sammen med forståelse for kunderne i en kreativ branche omsættes til vækst på tværs af produktkategorier.
Dine nøgleansvarsområder bliver at:
- lede og udvikle salgsteamet
- øge effektiviteten og udnyttelsen af kundebasen
- skabe retning, struktur og fremdrift i det kommercielle arbejde - understøttet af et CRM-system
- varetage egne kunder - forhandle og følge op på centrale aftaler med fokus på at styrke positionen i detailhandlen
- analysere salgs-/kundedata og hjælpe teamet med at omsætte indsigter til vækst i salget
- planlægge sæsonvaresalget – præsentation og ordreoptagelse i 3 danske showrooms
- implementere vækstskabende salgsindsatser på tværs af kunde- og varegrupper.
Som spillende træner spænder rollen bredt og tilbyder et varieret og spændende job med udviklingsmuligheder.
Salgsleder – med forståelse for hvad der driver salget af livsstils- og sæsonprodukter
PeopleLink søger en salgsprofil med praktisk salgsbaggrund og med nogle års erfaring med ledelse af eget salgsteam. Det kan for eksempel være som salgschef, distriktschef eller teamleder. Måske har du arbejdet med interiør, møbler, belysning eller andre livsstils- og sæsonprodukter, men har du erfaring fra for eksempel byggematerialer, have- eller andre detailprodukter, er det også relevant.
Du får selvstændigt ansvar for udvalgte kunder i Danmark og ledelsen af et dedikeret og dygtigt salgsteam på 5 personer. PeopleLink forventer, at du er proaktiv og opsøgende i din adfærd og bygger relationer og netværk. Du får reference til virksomhedens CSO. Et tæt samarbejde med øvrige funktioner i virksomheden vil være et naturligt element i at få succes.
Du er struktureret og vedholdende. Du ved, hvordan du inspirerer og leder dit team samt motiverer samarbejde med andre funktioner og interessenter.
Jobbet tager udgangspunkt i hjemmekontor. En central placering i Trekantområdet/østlige Jylland vil være ideelt, men ikke et krav. Det vil være naturligt med regelmæssige besøg på hovedkontoret i Nibe (Aalborg), ligesom du kan mødes med kunder og kolleger i NORDIQs showrooms i Kolding og Dragør.
Ny rolle – international virksomhed i stærk udvikling
Du tilbydes et spændende job i et hastigt voksende internationalt miljø med korte beslutningsgange. Du bliver en del af en organisation, der kombinerer bredde i sortimentet med kontinuerlig innovation og et stærkt fokus på bæredygtighed i forsyningskæden. Du kan også forvente mulighed for sparring og samarbejde med salgsledere i andre markeder om salgsstrukturer, processer og fælles kundegrupperinger.
Læs mere om NORDIQ
Nordiq A/S er en af Skandinaviens førende leverandører af livsstilsprodukter, interiør, dekoration og basisvarer til blomster- og havebranchen, indretning og detailhandel. Virksomheden har i øjeblikket aktiviteter i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland. I Danmark er Nordiq A/S en ledende aktør og servicerer såvel kæder som uafhængige butikker i hele landet.
På PeopleLinks lager i Danmark fører PeopleLink et meget bredt sortiment med over 6.000 varenumre, som dækker det samlede behov i en detailbutik for både basisvarer og trendvarer. Det hele findes også på en moderne E-handelsplatform. PeopleLinks indkøb foretages i det meste af verden, og en stor del af PeopleLinks produkter er specialfremstillet til Nordiq A/S. Se mere på www.nordiq.dk