Vil du gå fra nul erfaring til et optanket CV? Vil du både tjene gode penge og mærke, at du vokser med opgaven? Er du klar til følelsen af at være din egen chef, samtidig med at hjælpen aldrig er langt væk? Og kan du se dig selv tanke op på gode grin med kollegerne?
“Jeg får energi af at give folk en kop kaffe og en overskudsagtig start på dagen. Især fordi vi har mange stamkunder, hvor mødet med mig reelt betyder noget for dem,” siger salgsassistent Vedat.
En hverdag med selvbestemmelse og faste rutiner
Så længe du følger Q8 Danmark A/S' rutiner, styrer du selv, hvordan og hvornår du gør tingene. Din leder lægger vagtplanen, men du er velkommen til at komme med ønsker.
Du bruger din tid på at:
- betjene kunder, der kommer ind i løbet af dagen
- forberede mad, for eksempel toasts og simple sandwiches
- holde butikken pæn og salgsklar
- fylde varer på hylder
- gøre rent
Klar, parat – og godt fra start
Q8 Danmark A/S giver dig al den oplæring, du har brug for, så du er tryg ved opgaverne. Når du er klar, får du nogle gange vagter alene – men din leder er aldrig længere end et opkald væk.
Du får kolleger, der har din ryg
At stå på servicestationen er ikke bare at sælge benzin og varme rundstykker. Det handler om de mennesker, du betjener hver dag. Og ikke mindst de mennesker, du gør det sammen med.
“Fællesskabet er mega stærkt, og vi går op i at have det godt sammen. Så vi skyder ikke bare opgaver efter hinanden – vi hjælpes ad,” fortæller salgsassistent Nanna.
Du behøver ingen særlig erfaring for at søge …
…men det er vigtigt, at du kan trives med at betjene mange forskellige mennesker. Langt de fleste af Q8 Danmark A/S' kunder er søde og rare, men du skal også være klar til at håndtere uforudsete situationer.
“Jeg har udviklet mig så meget, at jeg nu uddanner mig til souschef. Jeg er blevet meget mere åben, god til at tænke i løsninger og nedtrappe konflikter,” udtaler Nanna.