Vil du arbejde hos én af Danmarks bedste arbejdspladser?
Brænder du for at yde den bedst tænkelige service for Lindabs kunder? Så er det måske dig, Lindab står og mangler.
Som Lindab A/S' nye kollega refererer du til den interne salgsleder og får, i samarbejde med det øvrige salgsteam, som består af otte personer, ansvaret for at sikre, at Lindab A/S opfylder kundernes ønsker og behov inden for indeklimaløsninger.
Dine arbejdsopgaver
- Ordrebehandling og kundebetjening pr. telefon, digitalt og i butik.
- Teknisk vejledning og rådgivning af kunder.
- Håndtering af reklamationer.
- Udarbejdelse af tilbud til kunder i samarbejde med de eksterne sælgere.
- Deltagelse i projektorienterede salgsopgaver.
Personlige og faglige kvalifikationer
- Du har en relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling inden for byggebranchen, gerne inden for ventilation.
- Du har interesse for at lære Lindabs produkter og løsninger at kende.
- Du har erfaring med B2B-kundeservice og rådgivning – både telefonisk, skriftligt og personligt.
- Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk og kan begå dig på engelsk – både mundtligt og skriftligt.
- Du arbejder struktureret, tager initiativ og har en løsningsorienteret tilgang til kunder og opgaver.
- Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
- Du har erfaring med ERP-systemer (fx Axapta) og ordrehåndtering.
Du bliver en del af Lindabs afdeling i Hvidovre med cirka 50 medarbejdere fordelt på to lokationer. Lindab A/S har et stærkt tværorganisatorisk samarbejde og en uformel tone, hvor medarbejderne hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Du får dedikerede og engagerede kollegaer i et positivt og serviceorienteret arbejdsmiljø.
Som medarbejder får du blandt andet sundhedsforsikring, fritvalgs- og pensionsordning samt mulighed for at benytte Lindab A/S' lækre frokostordning.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder Lindab A/S sig til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lindab A/S. Du kan også sende din ansøgning direkte.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Lindab A/S afholder derfor løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.