Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er Gjensidige et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer Gjensidige liv, sundhed og værdier og går på arbejde for at være der, når det gælder – for Gjensidiges kunder, for hinanden og for samfundet.
Gjensidige søger en leder, der kan omsætte strategi til resultater gennem stærke partnerskaber, effektiv distribution og tydelig salgsledelse, da den nuværende leder er blevet Direktør for Privat Distribution DK.
Som Salgs- og Partnerdirektør får du det samlede ansvar for Gjensidiges Privats partner- og salgsforretning i Danmark. Du bliver en del af privatledelsen og har budget- og resultatansvar for området. Opgaven spænder bredt. Den omfatter strategisk forretningsudvikling, forhandling af større samarbejdsaftaler, performance management og ledelse af ledere.
Det, der binder rollen sammen, er evnen til at få partnerskaber, salg og kundeoplevelse til at hænge sammen i én kommerciel dagsorden og at gøre det gennem andre.
Dine fire hovedopgaver
Vækst og forretningsplanDu udvikler og eksekverer områdets forretningsplan, finder nye vækstmuligheder og sikrer, at partner- og distributionsplanerne trækker i samme retning som Gjensidiges overordnede mål.
PartnerskaberDu har det overordnede ansvar for porteføljen af samarbejdspartnere, herunder udvikling, fastholdelse og lønsomhed. Du er sponsor på de vigtigste partnerskaber, leder de større kontraktforhandlinger og sikrer professionel governance og opfølgning.
SalgsledelseDu driver salgsresultaterne gennem tydelig ledelse og datadrevet opfølgning på konvertering, produktivitet og kundeoplevelse. Du sikrer, at salgsressourcer og -kanaler bruges, hvor de skaber mest værdi.
Ledelse og kulturDu leder og udvikler områdets 2 salgsledere og 3 partnerledere. Du skal bygge en fælles kultur på tværs af salg og partnerskaber. Du driver forandringerne og har blik for trivsel og talentudvikling.
Gjensidige forestiller sig, at du
- Har erfaring med ledelse af ledere.
- Har dokumenterede resultater inden for salg, partnerskaber og distribution.
- Er vant til målbaseret ledelse og at træffe beslutninger på data.
- Navigerer sikkert blandt komplekse interessenter, både internt og eksternt.
- Kommunikerer, så folk følger med, både i direktionslokalet og i organisationen.
Erfaring fra finans- og forsikringsvirksomheder er et krav.
Du bliver målt på
Vækst og lønsomhed, salgsresultater, helkundevækst, partnertilfredshed, kundeoplevelse, medarbejderengagement og gennemførsel af de strategiske initiativer.
Du bliver en del af
Du bliver en del af ledergruppen i Privat DK med reference til direktøren for området. Ledergruppen består af lederne af Kvalitet og Kompetence, Forretningsudvikling og Kundecenteret.