Sælger Værkstedsudstyr til Cargobranchen

Er du klar til at sælge avanceret værkstedsudstyr til cargo- og busbranchen? Würth Danmark A/S søger en dedikeret sælger til at skabe værdi for kunderne med branchens stærkeste brands.

Sælger Værkstedsudstyr til Cargobranchen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kender du alt til cargo- og busbranchen, og brænder du for at skabe værdi for dine kunder gennem salg af avanceret teknisk udstyr? Så har du nu muligheden for at blive en del af Danmarks største salgsstyrke og samtidig repræsentere branchens stærkeste brands.

Du bliver salgsansvarlig i et stærkt og dedikeret værkstedsudstyrsteam, hvis opgaver spænder fra produktsalg af en enkelt maskine til at etablere komplet værkstedsindretning, fra den indledende skitse til projektet er afsluttet, og værkstedet står klar til brug. Du bliver hjulpet på vej af et stærkt team af erfarne sælgerkolleger og produktansvarlige samt egne servicemontører, der udfører al montage af det solgte udstyr samt den efterfølgende service og reparation.

Würth Danmark A/S er totalleverandør af værkstedsudstyr til auto- og cargobranchen inden for dækmaskiner, afbalancering, 4-hjulsudmåling og lifte. Würth Danmark A/S er blandt andet eneforhandler af markedsledende udstyr fra Hunter Engineering.

Hunter er et af de mest anerkendte brands i branchen, og de er kendt for deres innovative og patenterede løsninger i højeste kvalitet inden for eksempelvis dækskiftere, afbalanceringsmaskiner og 4-hjulsudmåling. Udstyret fra Hunter er udviklet til at sikre den bedst mulige arbejdsproces med stort fokus på ergonomisk korrekte løsninger og ikke mindst en styrket produktivitet og indtjeningsevne.

Würth Danmark A/S har også en lang række andre stærke producenter i ryggen, der leverer innovative produkter i høj kvalitet, der matcher Würth brandet. For dig betyder det, at du har et både bredt og dybt sortiment af højeste kvalitet og funktionalitet, som du kan sætte i spil i din sparring med kunderne for at finde netop den løsning, der giver den enkelte kunde størst værdi.

Gennem sparring med salgschefen planlægger du dine kundebesøg i distriktet. Du arbejder aktivt med din pipeline, så du konstant sikrer, at eksisterende kunder og opgaver holdes i gang, samtidig med at du identificerer og opdyrker nye muligheder.

Du er kundernes samarbejdspartner, hvilket vil sige, at du følger op på forespørgsler, ordrer og tilbud med henblik på at tilføre merværdi til kundens forretning. Din hverdag som sælger foregår ude ved kunderne og indebærer dermed mange timer på landevejen. Din evne til at planlægge og din sans for struktur og ejerskab er afgørende for at få succes i jobbet. Det samme er dine egenskaber til at skabe et godt samspil med dine nærmeste kolleger i service og supporten.

Den dedikerede rolle som sælger til cargo-, bus- og agrobranchen er ny, og du har hele Danmark som din ”legeplads”. En bopæl centralt i Danmark er derfor absolut at foretrække.

Hvem er du?

Du er klar til en salgskarriere hos Würth, hvis du:

  • Har brancheerfaring og viden om processerne på et moderne værksted.
  • Har indgående viden om og erfaring med brug af dækmaskiner, afbalancering og 4-hjulsudmåling.
  • Har en udpræget følelse af ejerskab for at skabe din egen forretning med høj kundetilfredshed.
  • Med energi, struktur og vedholdenhed kan skabe resultater.
  • Er bevidst om, at succes kommer gennem grundigt arbejde og tager tid.
  • Besidder en god portion købmandskab.
  • Er tillidsvækkende og i stand til at udvikle varige kunderelationer.
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med salg.
  • Er klar til at arbejde for en virksomhed, hvor der kontinuerligt følges op på salg og indsatser.
  • Har bopæl centralt i Danmark.

Hvad tilbyder Würth Danmark A/S dig?

En afvekslende og selvstændig hverdag i en professionel og vækstorienteret virksomhed samt et udfordrende job, hvor egen indsats er afgørende for din succes.

For at hjælpe dig til succes i jobbet bidrager Würth Danmark A/S med:

  • En velplanlagt salgsuddannelse, hvor du trænes af de bedste inden for salg i Würth.
  • Store muligheder for løbende at udvikle dig personligt og fagligt.
  • Et professionelt bagland og en engageret chef, som du dagligt kan sparre med.
  • En solid og global virksomhed.
  • Fast løn med bonusordning, pension, sundhedsforsikring, firmabil på enten gule eller hvide plader samt gode personaleforhold.

Würth Danmark A/S ønsker at modtage din ansøgning elektronisk. Benyt derfor venligst ovenstående link til at søge den opslåede stilling. Bemærk at Würth Danmark A/S løbende holder samtaler, så søg derfor nu. Würth Danmark A/S ser frem til at høre fra dig!

Hos Würth Danmark A/S er diversitet og mangfoldighed en styrke, og virksomheden arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø.

Derfor opfordrer Würth Danmark A/S alle interesserede kandidater til at søge – uanset alder, køn, baggrund, handicap, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold.

Sammen skabes et arbejdsmiljø, hvor forskellighed værdsættes og styrker fællesskabet.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Würth Danmark A/S
Location Icon
Adresse København
Se stillingsopslag