Nippon Gases Danmark A/S er en del af Taiyo Nippon Sanso Corporation (TNSC) – Japans største industrigasselskab og blandt de fem største leverandører af industrigasser i verden – og et af Europas førende selskaber inden for industriel og medicinsk gas.
Med mere end 150.000 kunder på tværs af brancher som fødevarer, sundhedspleje, produktion, metalindustri, kemi, elektronik og energi, er Nippon Gases i Danmark en virksomhed med reel tyngde og bred kommerciel berøringsflade. Nippon Gases Danmark arbejder målrettet på at skabe værdi gennem innovative gasløsninger – løsninger, der øger produktiviteten, styrker menneskers trivsel og understøtter en mere bæredygtig fremtid.
Nippon Gases Danmark A/S er en virksomhed med gode, sunde værdier og en meget høj medarbejdertrivsel. Nippon Gases Danmark A/S søger en sælger til fødevarebranchen, der kan løfte salget og resultaterne – ikke mindst for kunder og samarbejdspartnere.
Stillingen:Med reference til markedschefen får du et selvstændigt salgsansvar for virksomhedens kunder i fødevarebranchen. Dit fokus bliver salg af industrigasser, fødevaregasser og tøris til både eksisterende og nye kunder.
Du får en central nøglerolle, hvor du skal – i et tæt parløb med den nytiltrådte markedschef – vækste fødevaresegmentet markant.
Din opgave bliver at indgå og forny langvarige samhandelskontrakter. Dette kræver både teknisk interesse, en disciplineret salgsindsats – og et godt købmandskab.
Hvem er du?Du er sælgeren – med både overblik og selvindsigt. Du har styr på, hvilke kontrakter der skal fornyes om 6, 12 og 36 måneder. Du kender dine egne styrker og ved, hvornår du har brug for hjælp og støtte til at lukke en kontrakt.
Du er sparringspartneren – med empati og gennemslagskraft. Dine kunder driver komplekse produktioner med høje standarder – og de har ofte brug for mere end én leverandør. Du lytter, stiller de rigtige spørgsmål og tænker innovative løsninger sammen med kunden.
Kvalifikationer:- Du har begavelsen til at forstå kundernes behov – og forstår også at navigere i et volatilt marked.
- Du har en rigtig god personlighed – og kan nemt få kundens tillid og smil, når I samarbejder.
- Har du erfaring fra fødevarebranchen, er det bestemt en stor fordel – men IKKE et krav.
Din personlighed er vigtigere end din bopæl. Er du den helt rigtige – må du bo, hvor du vil.
Du tilbydes:Du får en salgsledelse med moderne ledelsesprincipper til at bakke dig op – og en rolle, hvor du kommer helt tæt på arbejdet med salgsstrategien. Du får derfor en unik mulighed for at præge din egen stilling og ansvarsområder.
Organisationen er også klar til at investere i dine kompetencer og dermed give dig de bedste vilkår for at sikre din personlige succes fremadrettet.
Du får en attraktiv lønpakke i et veletableret og internationalt forankret firma.
Ansøgningsfrist:Snarest muligt – Babels indkalder kandidater løbende.
Spørgsmål:Kontakt rekrutteringskonsulent Carsten Lund Madsen på stilling@babels.dk, som vil svare på alle dine spørgsmål.