Kan du skabe nyhedsbreve, som medlemmerne har lyst til at åbne, og et magasin, som de læser? Har du blik for de gode historier, og kan du sætte en redaktionel retning og sikre, at idéer bliver til færdige udgivelser? Så er du måske Dansk Metals nye redaktør i Dansk Metal.
Dansk Metal søger en erfaren redaktør, der får ansvaret for to af Dansk Metals vigtigste medlemsrettede medier, nemlig Dansk Metals nyhedsbreve og Metalmagasinet.
Du kommer med god energi, masser af idéer og lyst til at få andre med. Du opsnuser helt naturligt de gode historier og kan inspirere kolleger til at udvikle stærkt indhold sammen med dig. Samtidig trives du med drift og produktion: Du er ansvarlig for at skabe struktur, holde styr på processer og deadlines og sikre, at udgivelserne kommer sikkert i mål.
Du får ansvaret for Dansk Metals segmenterede medlemsnyhedsbreve, der udkommer månedligt, nyhedsbreve til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der hver udkommer 8 gange årligt, samt Metalmagasinet, der udkommer fire gange om året. En gruppe kolleger fra Kommunikationsafdelingen bidrager med indhold, men du skal også selv researche, interviewe og skrive artikler til medierne.
Du har ikke personaleansvar, men du skal have lyst og tyngde til at være kollegernes faglige fyrtårn, der skaber retning, fremdrift og engagement omkring medierne. Det er ikke et krav, at du kender alle Dansk Metals medlemmers fag, men du er nysgerrig på deres arbejdsliv og interesserer dig for emner som løn, rettigheder, arbejdsmiljø og teknologi.
Endelig har du blik for, hvordan historier kan leve på tværs af Metalmagasinet, nyhedsbreve og danskmetal.dk, da tværmedialitet er et vigtigt ansvarsområde for din stilling.
Om stillingen- Du har det redaktionelle ansvar for Metalmagasinet og Dansk Metals seks nyhedsbreve.
- Du laver indholds- og produktionsplaner, prioriterer historier og holder styr på produktion og deadlines, så udgivelserne udkommer til tiden.
- Du sikrer sammenhæng mellem Metalmagasinet, nyhedsbrevene og danskmetal.dk, så gode historier tænkes på tværs af målgrupper og kanaler.
- Du driver idémøder med dine kolleger og sætter den faglige retning for indholdet.
- Du researcher, interviewer og skriver selv artikler til både Metalmagasinet og nyhedsbrevene.
- Du producerer og udsender nyhedsbrevene i ClickDimensions, herunder opsætning, prioritering af indhold og enkelte grafikker i Canva.
- Du bruger data om åbninger, klik og læseadfærd til løbende at udvikle nyhedsbrevene og gøre indholdet mere relevant.
- Du sparrer med kolleger om historier, vinkler og formidling og hjælper med at løfte kvaliteten af deres indhold.
- Du har solid dokumenteret erfaring som redaktør fra fagblad, avis, magasin eller en tilsvarende redaktion.
- Du har erfaring med at producere nyhedsbreve og blik for, hvad der skaber åbninger og klik.
- Du er en stærk planlægger, der trives med drift, deadlines og eksekvering.
- Du er en journalistisk håndværker og kan selv researche, interviewe og skrive.
- Du kan sætte faglig retning og motivere kolleger uden at være deres leder.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, men ikke et krav.
Dansk Metal er fagforening og a-kasse for 105.000 medlemmer, der arbejder med alt fra industri, transport, mekanik og it til luftfart, tele og det maritime.
Du bliver en del af Dansk Metals kommunikationsafdeling, hvor Dansk Metal er flere forskellige fagligheder, der løser mange forskellige former for intern og ekstern kommunikation og presse og altid med afsæt i at hjælpe hinanden med at lykkes.
Du bliver en del af teamet Medlemskommunikation og refererer til chef for medlemskommunikation i Dansk Metal, Lea Pagh.
Din arbejdsplads er i Forbundshuset med udsigt til vand, by og natur, lige ved Sluseholmen metrostation og med nok byens allerbedste kantine.
Alt det praktiskeSend din ansøgning og cv til jobikommunikation@danskmetal.dk senest d. 14. oktober 2026.
Dansk Metal holder 1. samtaler d. 22. oktober og 2. samtaler d. 27. oktober 2026. Forventet tiltrædelse d. 1. december 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til Lea Pagh, på tlf. 21 30 93 01 og lepa@danskmetal.dk.
Dansk Metal glæder sig meget til at høre fra dig!