For en receptionist, der brænder for service, har høj energi og elsker en tempofyldt hverdag, er der nu en spændende mulighed hos Go Hotel City. Go Hotel City søger en smilende, ansvarsbevidst og fleksibel afløser til at blive en del af teamet.
Go Hotels er en nyere hotelkæde, der vækster hurtigt. Kæden arbejder ud fra sloganet om ”easy, fast, comfortable” og tilbyder jordnær og personlig service til gæsterne. Go Hotel City er et 2-stjernet nybygget hotel med 130 værelser og 10 lejligheder tæt ved Amager Strandpark.
Stillingen er en afløserstilling med rig mulighed for vagter – dog uden fast timetal.
Der vil være mulighed for at få tildelt vagter på forhånd og samtidig kunne springe til ved sygdom eller akut opstået behov. Vagterne kan være på både dag, aften og nat – både hverdag og weekend.
Den kommende medarbejder skal være imødekommende, smilende, have service som mellemnavn og lyst til at gøre en forskel for hotellets skønne gæster.
Vedkommende vil stå sammen med kollegaer på dags- og aftenvagter, men vil stå alene i receptionen på vagterne om natten. Det er derfor vigtigt, at vedkommende kan lide at arbejde selvstændigt og er en god selvstarter.
Medarbejderen har muligheden for at træffe beslutninger direkte i samspillet med gæsten, hvilket betyder, at vedkommende skal være yderst ansvarsbevidst og altid søge den bedste løsning for gæsten.
Arbejdsopgaver:
- At yde imødekommende, glad og jordnær service til hotellets gæster
- Tjek ind og tjek ud af hotellets gæster
- Reservationer af både individuelle og gruppereservationer via e-mail
- Telefonbetjening
- Administration ved gennemgang af ankomst- og afrejselister samt daglig opfølgning
- Opsalg af værelsesopgraderinger samt mersalg
- Fakturering og kasseafstemning
- Salg fra baren
Go Hotel City tilbyder:
- Gode kollegaer, som sammen udgør et stærkt team, der arbejder for at yde den bedste service
- En uformel tone, hvor humor og glæde værdsættes højt
- Man bliver en del af en hotelkæde i vækst, hvor inputs er værdsat
- Mulighed for at udvikle sig i jobbet og mulighed for fastansættelse