Er du administrativt stærk, serviceminded og har lyst til at skabe lærerige kulturmøder for unge gennem udvekslingsophold? Er du god til at kommunikere med både unge, forældre og internationale samarbejdspartnere og kan overskue mange forskellige processer på én gang?
Så er du måske AFS Interkulturs nye kollega til sendeteamet i AFS Interkultur, som formidler internationale skoleophold for unge i alderen 15-18 år.
Jobindhold
Du vil få ansvaret for at:
- Vejlede kommende deltagere og deres forældre
- Behandle og formidle ansøgninger, herunder sikre, at formelle krav er opfyldt gennem CRM-system (Salesforce)
- Kommunikere med AFS' partnere i de lande, AFS Interkultur sender til, om ansøgerne, lokale forhold mv.
- Samarbejde med AFS’ frivillige og lokalforeninger i Danmark, Færøerne og Grønland om afholdelse af interviews og orienteringer
- Bestille og koordinere rejser
- Samarbejde om vedligeholdelse og udvikling af programudbuddet
- Bidrage til informationsmøder, markedsføringsmaterialer, vejledninger mv.
- Registrere og opdatere oplysninger i AFS Interkulturs database (Global Link)
AFS Interkultur arbejder tæt sammen om opgaverne såvel i teamet som på tværs i sekretariatet og lægger stor vægt på åbenhed, kvalitet, hjælpsomhed og engagement.
Kvalifikationer
Der er ikke krav om en specifik uddannelsesbaggrund, men AFS Interkultur forventer, at du har relevant administrativ arbejdserfaring og en demonstreret ’kunden-i-centrum-tilgang’. Det betyder også, at du evner at holde overblik, samtidig med, at du har styr på detaljerne i forhold til de mange informationer, processer og den logistik, der er forbundet med hvert udvekslingsophold.
Du er struktureret, fleksibel, tålmodig og løsningsorienteret og vil sætte en ære i, at AFS Interkulturs deltagere og deres familier allerede fra første kontakt får en god oplevelse. Det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere, da AFS Interkultur netop arbejder med mange meget forskellige mennesker og kulturer. Erfaring med frivillighed er en stor fordel.
Du skal have stor lyst til at arbejde med administrative processer, flair for it-systemer, være flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt, samt meget gerne have personlig interesse for og erfaring med udlandsophold og interkulturel læring.
Stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Der er særlig sæsontravlhed fra maj til og med august, og der vil derfor være begrænset mulighed for at holde længere ferie i denne periode. Løn efter aftale. Du vil indgå i AFS Interkulturs nødtelefonordning, hvilket udløser et særligt tillæg.
Ansøgningsfrist er den 25. september 2026. Samtaler forventes afholdt den 1. oktober 2026. Ansøgningen sendes til job.dk@afs.org. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Sending Coordinator Freja Rosendahl på e-mail: freja.rosendahl@afs.org.
Om AFS Interkultur:
AFS Interkultur er en NGO, der arbejder for fred og mellemfolkelig forståelse gennem udvekslingsophold i det meste af verden. AFS Interkultur sender og modtager hvert år omkring 500 udvekslingsstuderende og volontører, der ønsker at lære sig selv og verden at kende gennem personlige kulturmøder.
I Danmark har AFS Interkultur omkring 25 lokalforeninger, der drives af 450 aktive frivillige. AFS Interkultur har cirka 25 ansatte på det danske sekretariat, der er beliggende på Frederiksberg. Læs mere om AFS Interkultur på www.afs.dk.