Productspecialist 10-15 timer i ugen

Er du klar til at forme fremtidens biloplevelser? Bliv Produktspecialist 10-15 timer ugentligt og hjælp Nic. Christiansen Gruppen med at sprede kendskabet til BYD i Field’s.

Productspecialist 10-15 timer i ugen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du flair for ekstraordinær kundeservice og brænder du for salg og rådgivning af biler? Kan du se dig selv have en dagligdag i et prisvindende showroom i et af Danmarks største shoppingcentre, hvor fokus er på at give fantastiske oplevelser for alle besøgende? Er du en stærk relationsskaber, og vil du være en del af et nyere fremadstormende bilmærke i Danmark, der repræsenterer høj kvalitet og banebrydende teknologi?

BYD (Build Your Dreams) er et kinesisk elbilmærke, der gjorde sin entré i Danmark i slutningen af 2022, og med nogle stærke modeller på programmet og flere på vej, vokser efterspørgslen dag for dag.

Nic. Christiansen Gruppen søger nu en ny Produktspecialist til Nic. Christiansen Gruppens Pioneerstore i Field’s. Stillingen er på 10-15 timer ugentligt, med mulighed for ekstra timer i særlige perioder.

Arbejdstiden vil primært være i weekenden, men kan også forekomme på hverdage. Nic. Christiansen Gruppens butik følger Field’s åbningstider, som er alle ugens dage fra kl. 10.00-20.00.

Sammen med det øvrige team i showroomet – som består af en Salgschef og flere kollegaer – bliver du ansvarlig for at bidrage til salget og væksten i Nic. Christiansen Gruppens lokale BYD-forretning.

Butikken er placeret i shoppingcentret Field’s og adskiller sig dermed fra den traditionelle bilforretning. Med over 1 million besøgende årligt i centret bliver det din fornemmeste opgave at skabe resultater, udnytte det store salgspotentiale, udbrede kendskabet til BYD og danne stærke relationer med de besøgende.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig facilitering af prøvekørsler og opfølgning på leads
  • Tilbudsgivning og salg af BYD-modeller inkl. serviceaftaler og finansiering
  • Konvertering af centrets besøgende til kunder
  • Opnåelse af salgsmål og høj kundetilfredshed (NPS-mål)
  • Sikre, at butikken altid lever op til BYD’s standarder og processer
  • Aktiv branding af BYD lokalt i centret
  • Være first point of contact i butikken, når BYD Support lukker kl. 16.00 og frem til butikken lukker kl. 20.00
  • Periodisk deltagelse i messer og events rundt om i Danmark
  • Nic. Christiansen Gruppen sikrer, at du bliver klædt godt på til din nye rolle med grundig produkttræning og løbende udvikling. Du får desuden kollegaer i den landsdækkende forhandlerkæde Terminalen, som forhandler og servicerer BYD, samt i Skorstensgaard, der er servicepartner på udvalgte lokationer.

Nic. Christiansen Gruppen forestiller sig, at du er:

  • Relationsopbyggende, struktureret og ambitiøs
  • Erfaren fra en lignende stilling – gerne med baggrund i bilbranchen, men det er ikke et krav
  • Udadvendt og god til at skabe tillidsfulde relationer
  • Målrettet og med et godt overblik
  • Vant til at arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Det er en fordel, hvis du kender til Autodesktop, Carbuddi og har erfaring med finansieringsberegninger.

Arbejdstid og placering:

Stillingen er deltidsbaseret med primært weekendvagter, og arbejdstiden aftales løbende med salgschefen. Du skal trives både i travle og mere stille perioder, da aktivitetsniveauet kan svinge afhængigt af sæson og vejr. Du får fri på helligdage, da centret holder lukket.

VIL DU MED PÅ HOLDET?

Lyder ovenstående som en spændende mulighed for dig, så ser Nic. Christiansen Gruppen frem til at modtage din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende, og har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef hos BYD i Field’s, Ahmad Mohammadi, tlf. 26207230 eller på mail: ahmadi@bydauto.dk

Ønsket tiltrædelse: Snarest, efter aftale.

Hvem er BYD?

BYD er en højteknologisk virksomhed med en klar ambition om at skabe teknologiske innovationer, som skal bidrage til en mere miljøvenlig fremtid. På trods af at BYD stadig er et nyere navn i Danmark, er brandet på verdensplan et af de bedst sælgende elbilbrands.

Som medarbejder hos BYD Danmark bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Nic. Christiansen Gruppens værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag.

Dette kommer blandt andet til udtryk i Nic. Christiansen Gruppens nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og Nic. Christiansen Gruppens medarbejdere er drivkraften for Nic. Christiansen Gruppens succes.

Vil du lære endnu mere om Nic. Christiansen Gruppens kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg Nic. Christiansen Gruppen på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Nic. Christiansen Gruppen glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Nic. Christiansen Gruppen
Location Icon
Adresse Arne Jacobsens Allé 12, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Ahmad Mohammadi
Email Icon
Email ahmadi@bydauto.dk
phone Icon
Telefon 26207230
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Arne Jacobsens Allé 12, 2300, København S

Se større kort