Er du procesoperatør med sans for kvalitet og drift, og vil du arbejde med moderne procesanlæg i en international virksomhed, hvor sikkerhed og udvikling er i fokus?
Actief Hartmanns kunde er en global virksomhed med fokus på innovation, bæredygtighed og udvikling af løsninger til en række industrier. Virksomheden er kendt for sin høje faglighed, stærke værdier og internationale arbejdsmiljø, hvor ansvarlighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Med ansvar og læring fra første dag bliver du en del af en organisation, der arbejder engageret mod virksomhedens målsætninger. Da der er tale om et vikariat med henblik på fast ansættelse, skal du forvente både første og anden samtale i processen. Virksomheden er beliggende i Ballerup.
De primære opgaver inkluderer styring af produktionsprocessen og sikrer optimalt output i en sikker drift. Der vil være løbende opstart de næste to måneder, men samtaler bliver afholdt løbende, idet de første medarbejdere skal starte hurtigst muligt.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Betjening af spraytørringsanlæg
- Dokumentation og rapportering
- Kvalitetskontrol
- Løbende rengøring af anlæg og arbejdsområder
- Håndtering af råvarer
- Pakkeri
Forventningerne til dig er:
- Uddannelse som procesoperatør eller industrioperatør med erfaring fra en stilling som procesoperatør
- Kendskab til GMP
- Kørekort B
- Teknisk flair til løbende vedligeholdelse af anlæg
- Truckkort er en fordel, men ikke et ultimativt krav
Arbejdstid:
De første to uger er på daghold fra kl. 06.00-18.00.
Indtil den 31. december vil din arbejdstid være på 12-timers skiftehold, dag og nat i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00 og kl. 18.00 til 06.00. Du indgår i den arbejdsplan, der er på det anlæg, du ansættes til.
Fra den 1. januar 2027 bliver arbejdstiderne ændret til dag-, aften- og nathold:
- Daghold kl. 06.00-13.00 – tre dage på en uge
- Aftenhold kl. 13.00-22.00 – fem dage på en uge
- Nathold kl. 22.00-06.00 – tre dage på en uge
Vagterne bliver i et rul og med cirka to weekendvagter om måneden, enten kl. 06.00-18.00 eller kl. 18.00-06.00. Der vil være maksimalt 16 weekendvagter om året.
Lønpakke, ansættelsesvilkår og karrieremuligheder:
Timelønnen er 202,55 kr. samt tillæg i henhold til overenskomst, fritvalgskonto på 10 % samt pension. Du vil også blive en del af virksomhedens bonusordning fra din første arbejdsdag – bonus udregnes årligt.
I virksomheden er der mulighed for karriereudvikling som for eksempel assisterende skifteholdsleder og skifteholdsleder.
Søg stillingen:
Synes du, det lyder spændende, så skynd dig at søge stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du skal uploade CV og ansøgning. Actief Hartmanns afholder løbende samtaler, idet Actief Hartmanns skal finde flere medarbejdere til virksomheden.
Har du spørgsmål til stillingen, eller er du i tvivl om det er det rette for dig, er du meget velkommen til at kontakte Senior Staffing Konsulent Frank Hansen på tlf.nr. 41211320 eller Branch Manager Gitte Ostenfeld på tlf.nr. 41211380.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til Actief Hartmanns. Actief Hartmanns opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende, og Actief Hartmanns forbeholder sig retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.