Praktikanter til forebyggelsesopgaver i Kræftens Bekæmpelse

Har du lyst til at gøre en forskel? Kræftens Bekæmpelse søger nu praktikanter til spændende forebyggelsesopgaver i hele Danmark.

Praktikanter til forebyggelsesopgaver i Kræftens Bekæmpelse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at arbejde med forebyggelse? Så har du mulighed for at være med til røg- og nikotinfri indsatser, hvor du skal planlægge, koordinere og gennemføre konkrete indsatser i et tæt samspil med en lang række aktører.

Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har fem områdekontorer fordelt over hele Danmark. Områdekontorets opgave er at understøtte frivilliges indsats og arbejde kræftpolitisk i forhold til regioner og kommuner.

Om praktikken
Dine opgaver består blandt andet i at:

  • planlægge, koordinere, analysere, evaluere og udvikle indsatser
  • tiltrække, motivere og fastholde frivillige; planlægge og selv deltage i events på ungdomsuddannelser, undervisning på skoler samt eventuelle kostinterventioner.
  • afholde faglige/sociale arrangementer for frivillige
  • instruere, sparre og kommunikere med frivillige
  • få kurser i at lave rygestop-events samt tobaks- og nikotinforebyggelse
  • Udvikle event- og undervisningsmateriale
  • samarbejde med kommuner, lokalforeninger og andre aktører

Om dig
Kræftens Bekæmpelse forventer, at du:

  • er i gang med en uddannelse inden for eksempel sundheds-, kommunikations- eller samfundsområdet på et universitet eller en professionshøjskole
  • er klar til at tage selvstændigt ansvar med mange opgaver uden for kontoret
  • har et godt humør, evne til at arbejde i et team og lyst til at formidle
  • er god til at agere både på et tværorganisatorisk, analytisk, koordinerende og praktisk niveau

Kræftens Bekæmpelse tilbyder
Du skal samarbejde tæt med en anden praktikant om opgaverne. Du får base på Kræftens Bekæmpelses hovedkontor, Strandboulevarden 49 i København, hvor du kommer til at færdes blandt Kræftens Bekæmpelses specialister inden for forebyggelsesområdet.

Du vil få et unikt indblik i en af Danmarks største interesseorganisationer, og i hvordan frivillighed indgår som en hjørnesten i foreningens mål og virke.

Der er tale om en ulønnet praktikstilling fra starten af februar 2027 til midten af juni 2027, eller så lang tid du kan inden for denne periode. Det ugentlige antal arbejdstimer er som udgangspunkt 30-37 timer. Der er opgaver om aftenen i forbindelse med kurser. Kræftens Bekæmpelse er fleksibel i forhold til eksaminer og lignende.

Mere information
Vil du vide mere om praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte områdekonsulent Jakob Guldberg Madsen på 4033 7705 eller guldberg@cancer.dk. Du kan læse mere om de frivillige opgaver på www.frivillig.dk.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15. december 2026, men Kræftens Bekæmpelse indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse er i starten af februar 2027 eller efter aftale.

Kræftens Bekæmpelse modtager kun ansøgninger og cv via Kræftens Bekæmpelses elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/om-os/stillinger

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 15.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Praktikstilling
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kræftens Bekæmpelse
Location Icon
Adresse 2100 København Ø
Calendar Icon
Kontaktperson Jakob Guldberg Madsen
Email Icon
Email guldberg@cancer.dk
phone Icon
Telefon 4033 7705
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2100 København Ø

Se større kort